Jeg fik læst den ganske hurtigt - den er skrevet i et meget letlæseligt og fængende sprog og kapitlerne er korte, så du bedre "liiige kan tage det næste med", og det vil du, for du bliver bare grebet af historien om Ove og hans naboer.
Ove er 59 år, og bor alene efter, at han mistede sit livs kærlighed, Sonja, til døden. Sorgen er så dyb, at han er holdt op med at leve, men blot eksisterer, og længes efter sin egen død.
Samtidig lever han sit eget regelrette liv, hvor retfærdighed, ordentlighed, stædighed og enhver svarer sit, går hånd i hånd. Men langsomt vender han tilbage til livet og nuet - især takket være en tilløbende kat og den farverige nabokone, Parveneh. Og samtidig begynder historien om Ove at folde sig ud. Fra den bitre og emsige stodder til den varme og følsomme mand.
Romanen spiller på hele følelsesregistret, hvor du både tisser i bukserne af bar grin og fælder tårer. Og undervejs er der spiddede samfundskritik og -satire. Og udover, at du bliver rasende godt underholdt, giver den også rigelig mulighed for eftertænksomhed og selvransagelse.
Giveren mente i øvrigt også, at jeg skulle have flere fælles karaktertræk med denne Ove, men det skal jeg ikke kommentere yderligere på!
Hvorom alting er, er der tale om den bedste læseoplevelse, jeg har haft i mange, mange år.
Bogen er hermed mere end anbefalet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar