torsdag den 29. december 2016

Rørvig Isefjords IPA

For et par uger siden besøgte kæresten og jeg Dragsholm Slot i Nordvestsjælland. Et skønt sted - smuk natur, service i højsædet, dejlig mad og vin og hyggelige rammer. 

Det primære mål var en weekend-getaway og så stedets gourmet-restaurant. Men undervejs fik vi også smagt én af de øl, stedet udskænker, og det til vores frokost.

Der var tale om Isefjords IPA fra Rørvig Bryghus. Hverken øllen eller bryghuset kendte jeg forinden noget til.

Øllen er brygget hos Herslev Bryghus og holder 5,4%. Den har IPA'ens karakteristiske bitterhed og humlede smag, men er samtidig meget frisk og liflig i smagen. Og med en smule sødme, der møder citrusfrugtens syrlighed.

Det gjorde også, at den stod rigtigt godt til frokosten, men kan snildt også gå som nydeøl - eller tørstslukker på en varm dag.

Vi var begge ganske begejstrede for den, og den står som én af de bedste IPA, jeg har smagt længe. 

Skål!

onsdag den 28. december 2016

De musikalske årslister

Her på matriklen holder jeg juleferie, og den bliver blandt andet benyttet til at læse diverse lister over årets albums. Primært disse tre:

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/feature/jens-albumliste-2016/

http://drownedinsound.com/in_depth/4150679-drowned-in-sounds-16-favourite-albums-of-2016

http://pitchfork.com/features/lists-and-guides/9980-the-50-best-albums-of-2016/?mbid=yim2016-menu

Og nærmest sædvanen tro, har læsningen kastet en række navne af sig, som jeg bør tjekke nærmere ud. Navne, jeg ikke har kendt eller været opmærksom på, eller som blev skubbet til side, da anmeldelsen ikke fangede mig.

Men indtil videre ser listen sådan ud:

  • Veronica Maggio - Den förste är alltid gratis
  • Amber Arcades - Fading Lines
  • ANOHNI - Hopelessness
  • Martha - Blisters in the pit of my heart
  • Parquet Courts - Human Performance
  • Solange - A seat at the table
  • Weyes Blood - Front row seat to earth
  • Nicolai Munch-Hansen - Det flimrende lys over Brabrand Sø
Tiden må vise, om nogle af dem også fanger mig, men de lyder alle lovende. Og sådan kan musikrejsen så fortsætte.

fredag den 23. december 2016

Danish Beer Blogger Awards

Igen i år uddelte landets førende øl-bloggere Beer Blogger Awards, og det skete i sidste uge. Den mere end glimrende Ulkløbben har lavet dette overblik over kåringerne fra dem selv og de øvrige øl-bloggere: http://blog.ulkloebben.dk/#post181

Og nedenfor tager jeg mig friheden til at drikke af deres glas, og give mit bud:


Årets udenlandske bryggeri 

Jeg har skrevet det flere gange herinde, men i vores svenske broderland brygges der rigtigt meget godt øl. Og en absolut favorit er Omnipollo. De er i øllets absolutte superliga, hvor de brygger øl, der både udfordrer og smager godt. Og viser nye veje - i hvert fald for en lægmand, som jeg. I år fik jeg også besøgt deres egen bar i Stockholm - det gør jeg gerne igen.

Årets øloplevelse

Der har været mange, og det oplagte valg ville være Copenhagen Beer Celebration eller Ølfestival 2017. Men prisen går til Ma Che Siete Venuti a Fà, der ligger i Rom. Og som jeg besøgte i begyndelsen af april: http://tankerfraprovinsen.blogspot.dk/2016/04/godt-l-i-rom.html

Årets ølbar
Jeg har ikke været så meget ude i år, men foruden ølstederne i Rom og et par spændende ølbarer i Hamburg, står den nyåbnede Koelshchip stærkt i erindringen. Og som et symbol på den stigende interesse, jeg har fået for de mere sure øl. Så derfor kåres den også som årets ølbar: http://tankerfraprovinsen.blogspot.dk/2016/03/en-tur-pa-koelschip.html

Årets nye øl
Øllen er ikke ny, men det var første gang, jeg smagte den. Og der er tale om Bells Expedition Stout, der slet og ret er fremragende. Og som jeg gerne støder på igen: 
http://tankerfraprovinsen.blogspot.dk/2016/06/bells-expedition-stout.html

Årets danske bryggeri

Jeg er givetvis farvet af, at der er tale om et lokalt bryggeri og at jeg har fulgt det siden den spæde start, men prisen går til Det Lille Bryggeri. Et bryggeri, der aldrig skuffer, og det er uanset hvilken øltype, det smider på gaden eller hvor meget, det prøver at udfordre dine smagsløg. Stabilitet og innovation går hånd i hånd, hvor nye varianter prøves af - ingredienser, lagring med videre. Og selv om, at bryggeriet smider mange nye øl på markedet i løbet af et år, holder de alle en meget høj kvalitet. Det er jeg sikker på, at det vil fortsætte med at gøre.

Glædelig jul til jer derude.

onsdag den 21. december 2016

Årets sange 2016

2016 har været endnu et stort musikår, hvilket udarbejdelsen af min liste over årets bedste albums også vidnede om. Det var en svær øvelse, der endte med at se sådan ud: http://tankerfraprovinsen.blogspot.dk/2016/12/musikaret-2016.html
 
Men mangt en god sang satte sig også fast - fra elektropop til syrerock. Og nedenfor er min top-10, hvor præmisset har været, at der ikke måtte være tale om sange, der indgik på albumlisten. Og det er endt med en blanding af radiohits og fremragende sange, men hvor resten af/hele albummet ikke ramte samme kvalitet. 
 
De kan alle lyttes på Youtube. 
  1. Raveonettes - The World Is Empty (Without You)
  2. Massive Attack - Ritual Spirit
  3. David Bowie - Lazarus
  4. Bisse - Seks Hjerter
  5. Velvet Volume - Here Comes The Man
  6. Lucky Moon - Where Do We Go
  7. Baby Woodrose - Open Doors
  8. Trentemøller - Complicated
  9. Blue Foundation - Lost Girl
  10. Rihanna - Work 
 
Jeg runder af med årets bedste sang:
 
 

torsdag den 15. december 2016

Musikåret 2016

Den musikalske gennemgang af 2016 fortsætter med min kåring af årets bedste udenlandske og indenlandske album. Øvelsen har været meget svær. Dels har der været mange fine albums, der har tændt noget i mig, dels har det været et år, hvor jeg har lyttet til rigtigt, rigtigt mange nye albums. Især inspireret af P6 Beat, der åbnede mine øjne for mange albums og sange.

Mange gode plader er blevet smidt på gaden, nye, gode navne er dukket op, mens gamle kendinge vendte tilbage i fin, fin form. Og hvor kun meget få kunstnere/albums skuffede. Læg dertil alle de albums, jeg aldrig fik lyttet - eller kun lyttet sporadisk. Som eksempelvis Bon Iver, Radiohead og Leonard Cohen


Så her er mine lister, og i prioriteret rækkefølge - tjek eventuelt sites som Youtube og Gaffa, eller vælg etiketten Nye albums nederst i dette indlæg, for nærmere info:


Udland

  1. Nick Cave & The Bad Seeds - Skeleton Tree
  2. Nothing - Tired Of Tomorrow
  3. Kent - Så Som Nu För Alltid 
  4. The Radio Dept. - Running Out Of Love
  5. Suede - Night Thoughts
  6. Hope Sandoval - Until The Hunter 
  7. Hurula - Vapen Till Dom Hopplösa 
  8. Iggy Pop - Post Pop Depression 
  9. Daughter - Not To Disappear
  10. PJ Harvey - The Hope Six Demolition Project 
Indland
  1. Palace Winter - Waiting For The World To Turn
  2. Ukendt Under Andet Navn - Ingen Hunde Hyler Her
  3. De Efterladte - Adjø Tristesse
  4. Lust For Youth - Compassion
  5. Irah - Into Dimensions 
  6. Nikolaj Nørlund - Villa 
  7. Choir Of Young Believers - Grasque 
  8. Cody - I'll Ride With You 
  9. Kristina Holgersen - To Slags Mørke
  10. Agnes Obel - Citizen Of Glass
Jeg slutter af med smagsprøver fra årets to bedste albums:



mandag den 12. december 2016

Internationella Pressklubben

God mad og god øl
Tilfældet ville, at vi i forbindelse med sidste uges arbejdstur til Stockholm, lagde vejen forbi Internationella Pressklubben. Vi havde ikke bestilt bord noget sted, men receptionisten på vores hotel anbefalede stedet. Det var jeg personligt glad for, da det længe har stået på min liste over ølsteder, jeg gerne besøgte i den svenske hovedstad. Mine fem kolleger delte - efter besøget - tilfredsheden.

Pressklubben ligger rimeligt centralt i byen, og de indre rammer er ganske hyggelige. I stueetagen pryder en stor bar, og vi fik plads i kælderen, der gav mindelser om at sidde i en ølkælder.


Stedet er en belgisk ølbar, og det med det belgiske skal tages bogstaveligt. Mere 750 forskellige øl fra 115 bryggerier byder kortet på, og alt, hvad der er interessant fra øl-Belgien, har stedet. Givetvis. Det eneste sted, der haltede lidt, var de mere sure/syrlige øl.

Et kig ind i baren

Ølkortet er bygget op efter bryggeri, og er forholdsvist nemt at orientere sig i. Navn og pris, og resten kan man spørge sig til. Selve prisniveauet ligger over det danske - 325 svenske kroner for Westvleteren 12 - men lig det, der ellers er i byen. Øllet står placeret i store montre bag bardisken og i et lokale (hvor de mere sjældne og lagrede øl står).


Personalet er imødekommende, og friske til at anbefale bestemte øl eller uddybe om dem, der er på kortet. Og de kender alle 750!


Pressklubben er mere end et ølsted, for de byder også på mad, hvor Mules Frites er signaturretten. Vi gik dog med burger og steaks, og de var begge i den rigtig god ende. Veltillavet og -anrettet, og lagde en mere end solid bund.


Med hensyn til øllet, gik jeg efter noget, jeg ikke kendte. Og fik smagt en Slaapmutske Christmas og Smisje Kerst. Begge meget kraftige, men satans velsmagende.


Alt i alt er Pressklubben mere end anbefalet - hvis du er på udkig efter en god øl- og/eller madoplevelse. Dermed understreger stedet også, at Stockholm er Nordens ølhovedstad.


Læs mere om stedet lige her: http://www.pressklubben.se

torsdag den 8. december 2016

Farvel til Kent #4

"Den sista sången" fader ud, og alt er slut
Som jeg, efterhånden, har skrevet et par gange i dette forum, siges der i denne tid farvel til Verdens Bedste Band, Kent. Og for mit vedkommende sker det blandt andet også med tre koncerter med bandet. Eller skete - for søndag aften i København sluttede det hele. Efter, at jeg forinden også havde oplevet dem i Malmö og Aarhus.

Tre koncerter med samme band indenfor kort tid, kan lyde af meget, men ligesom når du genser en god film, foldede nuancerne sig ud og du lagde mærke til noget forskelligt fra gang til gang. Og hver koncert stod som et unikt statement. Et unikt farvel.

Fælles for koncerterne var, at alt gik op i en større helhed. Nordisk melankoli, visuelle effekter og sætliste.

Den nordiske melankoli er selve bandets DNA - både i sang, tekster og musik. Sangene kredser om tab og længsel, Joakim Berg synger fra dybeste af sit hjerte, og han og resten af bandet orkestrerer guitar, bas, trommer og synths i et samspil, der både rummer det storladne og det afdæmpede.

De visuelle effekter spillede smukt sammen med sangene, og gav den her helhedsfølelse - det var ikke "bare" et lysshow, men filmiske effekter med børn, hest, tigre og naturens elementer.

Sætlisten var skåret over bandets sidste album, men med fine afstikkere til bagkataloget. Den var stort set enslydende for alle tre koncerter, men alligevel med nogle udskiftninger. Og gav mig mulighed for at genopleve sange, jeg ellers havde glemt med dem. Bevares, der manglede mange, men sætlisten hang satans godt sammen. Også for de ældre sange, der var blevet skåret over skabelonen for det nyere og mere elektroniske udtryk, bandet har haft de senere år.

når jeg nu tænker tilbage, sidder jeg igen med en klump i halsen og gåsehud. Det blev et mere end værdigt farvel, og tiden må vise, hvilken vej bandets medlemmer nu går. Jeg håber, de fortsætter ad musikkens vej.

Tak for alt til Verdens Bedste Band. Tak for musikken. Tak for oplevelserne.

mandag den 5. december 2016

Jul 2016

Foruden deres almindelige udvalg, sender Willemoes hvert år en særlig juleøl på markedet. Og som ofte er langt mere interessante end de øvrige i deres sortiment.

Det gør sig også gældende for 2016-udgaven. Opskriften skifter for hvert år, og denne gang er der tale om en Imperial Doppelbock. Jeg er de senere år stået af på bock-øllen, men den her kommer gennem nåleøjet.


Den holder 8,2%, og er nærmest som en blanding af en Black IPA og en stout/porter.


Den er meget fyldig i smagen. Og den forholdsvis høje alkoholprocent gennemtrænger ikke smagen. Den er overraskende bitter, og med noter fra kaffe og lakrids.

Den er ikke så sød, som andre juleøl kan være, og den brændte eftersmag, giver mindelser om vinter og brændeovn. På den gode måde.

Den vil nok kunne gå til julefrokosten eller andestegen, da den er kraftig i smagen, men uden at fylde FOR meget. Jeg vil dog foretrække den uden ledsagelse.

Jeg har gemt en flaske af den, og den får lov til at lagre et par år før, at den bliver åbnet.

Alt i alt viser Willemoes med Jul 2016, at de fortsat har en god plads i det danske øllandskab.

Øllen blev købt i SuperBrugsen i Ringsted.

Skål!

onsdag den 30. november 2016

Årets koncerter - og et kig fremad

Kent takker af
På søndag - når Kent giver den udsatte koncert i Forum - slutter koncertåret. For mit vedkommende. Det har været et af de mest hektiske i mange år. Sjældent har der været så mange koncerter i kalenderen, og min koncertbegejstring blev vakt til live igen. Stærkt motiveret af, at jeg har en kæreste, som deler min koncert- og musikinteresse.

Det blev til to festivaler, hvor jeg for første, men ikke sidste gang, besøgte Northside, ligesom den vanlige Roskilde blev lagt i kalenderen. Jeg var til nedbarberede koncerter med Mikael Simpson og Jakob Bellens, og storladne med Muse og Coldplay. Jeg fik lagt både Kent og Lars H.U.G. i graven, og flere kunstnere oplevede jeg flere gange - som eksempelvis Kent, Blaue Blume, Choir Of Young Believers, Velvet Volume, Wangel, Massive Attack og Jakob Bellens.


Og ikke mange koncerter faldt igennem. Årets største skuffelse blev The Cure, der bare ikke ramte, men i stedet blev tamt og langstrakt.


2017 bliver, givetvis, lige så hektisk. The XX, Jonah Blacksmith, Skunk Anansie, Sort Sol og Depeche Mode er allerede i kalenderen. Og så er der årets festivaler - Heartland, Northside, Roskilde og Haven spiller alle med musklerne, og det eneste, der er sikkert er, at jeg ikke snupper dem alle!


Jeg runder af med min top-10 over årets koncerter:

  1. Kent - Malmö, Aarhus og København (ja, den sidste er ikke spillet endnu, men om de så spillede på panfløjte i 3 timer, vil den stadig stå som værende blandt de største og bedste koncerter)
  2. Velvet Volume på Northside
  3. Jonah Blacksmith på Roskilde
  4. Ukendt Under Andet Navn i Møstings Hus
  5. Lars H.U.G. i Store Vega
  6. The Minds of 99 i Store Vega
  7. Blaue Blume på Tapperiet
  8. Suede i DR Koncerthuset
  9. Iggy Pop på Northside
  10. New Order på Roskilde

mandag den 28. november 2016

The Stay Puft - Christmas Edition

Det Lille Bryggeri har igen i år sendt en god portion juleøl på gaden - tæller jeg korrekt, er der tale om 12 forskellige. Hvis Shadow Brew medregnes.

Én af dem er The Stay Puft - Christmas Edition. Original-versionen har jeg kun smagt én gang - på årets Ølfestival - så jeg skal ikke kunne sige, hvor meget den er "lavet om".


Der er tale om en Imperial Stout på hele 12,5%, men de mange procenter skærer ikke igennem. Øllen er meget fyldig og rund, og sødmen var de marshmellows, der er tilsat, er velafbalanceret. Det gør, at den ikke bliver for klæg.

Det julede kommer fra de appelsiner og mandler, der kigger frem, når først marshmellows har lagt sig.

Det er muligt, at der er tale om en juleøl, men julen varer også lige til Påske - og mere til, og The Stay Puft kan nydes hele året. Så god er den.

Der er så absolut tale om en nydeøl, og skulle den endelig have ledsagelse af "fast føde", må det være julekonfekten, dadler og figner.

Med andre ord, har René Hansen og Det Lille Bryggeri gjort det igen - lavet en øl med stor smag og som skiller sig meget positivt ud fra mængden. Jeg har én mere stående - den får lov til at lagre i nogle år.

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt udenfor Ringsted.

Skål! 

torsdag den 24. november 2016

Og andre svenske bands....

Nu er der, også musikmæssigt, andet i verden end farvel til Verdens Bedste Band, Kent. Og to "landsmænd" har da også nye albums ude, og begge imponerer ganske meget. Så der er fortsat håb for den svenske musikscene, post-Kent.

The Radio Dept. bryder med Running Out Of Love 6 års pause, og deres returnering til musikscenen, er mere end velkomment. Lyden er mere poppet, men fortsat drømmende, og inspirationen fra støjrocken, kan fortsat anes. Tempoet er skruet meget ned, og vokalen skubbet endnu mere i baggrunden, og hver sang er nærmest som skåret til den årstid, albummet er udkommet i. Stille, mørk og kuldslået. Det absolutte højdepunkt er Occupied, der strækker sig over 7:19 minutter, men alle albummets 10 sange står krystalskarpe.


Er tempoet nede hos The Radio Dept., er det til gengæld skruet gevaldigt op hos Hurula, der med Vapen Till Dom Hopplösa, har deres andet album på gaden. Bandet har jeg fået færden af via Jens Unmacks blog - som så ofte før. Hurula spiller i krydsfeltet mellem punk og pop. Der vrænges og støjes, men er samtidig satans melodiøst - som på Kom Över Nu, der lyder som noget, Kent (!!) eller danske Raveonettes kunne have lavet.


The Radio Dept. gæster København til januar, men begge bands skal være mere end velkomne på Northside eller Roskilde. Jeg ville i hvert fald sætte pris på at opleve deres sange live, og de fortjener et stort publikum.

To af årets bedste albums. Slet og ret!

Jeg runder af med de vanlige smagsprøver:




tirsdag den 22. november 2016

Juleøl

Et af de bryggerier, der let bliver overset i mylderet af de mere innovative, er Herslev Bryghus. Men det laver godt øl, og det beviser de også med deres Juleøl.

Øllen holder "blot" 6%, men er ganske fyldig i smagen. Ved den første tår, virker den meget sød, men langsomt sniger der sig en smule bitterhed ind, og afbalancerer øllen på god vis.

Den er ikke så julet i smagen, som så mange andre juleøl, men appelsin og vist også marcipan titter frem.

Den er ikke i nærheden af bryggeriets anden juleøl, Stjernebryg, der fortsat er blandt de bedste juleøl, der kan opdrives, men er at tælle blandt de mere glimrende. Og modsat "søsterøllen", vil Juleøl fungere rigtigt godt til julebordet - hvad enten det er koldt, lunt eller varmt

Øllen blev købt i Irma i Ringsted.

Skål!

torsdag den 17. november 2016

Farvel til Kent #3

På sin mere end glimrende blog, tager Jens Unmack også afsked med Kent. Blandt andet med kåring af de bedste albums med bandet. Her er hans eget bud, og her er læsernes.

Jeg er ikke helt enig i bedømmelserne. Eksempelvis synes jeg, at han og læserne er urimeligt hårde ved bandets seneste - og sidste album.

Så - for en god ordens skyld - har jeg lavet mit eget bud:


  1. Du & Jag Döden (2005)
  2. Tigerdrottningen (2014)
  3. Hagnesta Hill (1999)
  4. Vapen & Ammunition (2002)
  5. Röd (2009)
  6. Da Som Nu För Alltid (2016)
  7. Tilbaka Till Samtiden (2007)
  8. Jag Är Inte Räd För Mörkret (2012)
  9. Isola (1997)
  10. En Plats I Solen (2010)
  11. Verkligen (1996)
  12. Kent (1995)

Lad mig runde af med en sang fra deres bedste album:

tirsdag den 15. november 2016

Grimbergen Brassin de Noël

Julen står for døren, og i butikkerne begynder også juleøllene at fylde op i sortimentet - både de for mig kendte og mere ukendte. I sidstnævnte kategori tæller Grimbergen Brassin de Noël. Den smagte jeg så forleden.

Grimbergen laver generelt glimrende øl, der ofte er lettilgængeligt herhjemme, og ofte til en billig pris. Men de rammer aldrig loftet, og det gør de heller ikke med deres juleøl. Men for 30.- for 75 cl får du meget for pengene.

Der er tale om en belgisk ale, der holder 6,5%. Allerede ved duften og den første tår, får du et smagsbombardement af jul. Der er kanel, karamel og tørrede frugter. Men efter den næste tår, er det allerede for meget - så sød af den. Og den bliver næsten for klæg.

Men når du har vænnet dig til sødmen - hvis du drikker videre - genvinder den terræn, og viser sig som en glimrende juleøl, der nok mere er en øl til julemaden end en juleøl.

Så den lander som en gennemsnitlig juleøl, der ikke afskrækker mig, men som jeg heller ikke nødvendigvis SKAL smage igen.

Øllen blev købt i Føtex i Ringsted.

Skål!

torsdag den 10. november 2016

Rochefort 10

Hvornår er en øl verdens bedste øl? Det kan diskuteres mangt og længe, men én af dem, der ofte omtales i denne kategori, er belgiske Rochefort 10. Ofte sammen med Westvleteren 12.

Jeg har smagt den en del gange, og igen forleden. Og i førnævnte kategori, står den også som én af mine favoritter. Og jeg hylder den højere end den sagnomspundne fra Westvleteren. Alene af den grund, at den ofte koster en tredje- eller fjerdedel af sin belgiske kollega, og øllen er på samme niveau. Synes jeg!

Der er tale om en Quadrupel på 11,3%, og foruden smæk på alkoholen, er der det også på smagen. Der er tørrede frugter, sødme og bitterhed i en skøn forening, og på en meget velafbalanceret måde.

Den er ganske fyldig og tung, hvilket gør den til en rigtig nydeøl. De gange, jeg har haft den i huset, har jeg overvejet at lagre den, men det er endnu ikke lykkedes.

En øl fra den øverste hylde, hvilket også gør sig gældende for de to andre fra Rochefort - 6 og 8. Begge er noget lettere i styrke, men ikke i smag.

Øllen blev købt i Thirion på Christianshavn.

Skål!

onsdag den 9. november 2016

Farvel til Kent #2

På lørdag tager jeg hul på min egen afskedsturné med Kent, der giver koncert i Malmö.

Første gang, jeg oplever dem live er i 2000 på Roskilde. Anden gang samme sted to år senere.

Jeg husker begge koncerter som værende gode, men uden at være prangende, og de kom ikke rigtigt ud over scenen.

Efter koncerten i 2002 tænker jeg, at næste gang, jeg oplever bandet live, skal det være på et "rigtigt" spillested. Det sker så fire måneder senere, hvor bandet gæster KB Hallen på Frederiksberg. De har tidligere på året udgivet det storslåede album, Vapen & ammunition. 

Koncertens hovedvægt bliver også lagt på dette album - hvad de spillede den aften kan ses lige her - men koncerten bliver også en tour de force gennem deres bagkatalog. Og rundes af med billeder af covers fra de albums, de er inspireret af og hylder. 

Jeg husker, at det var første gang, jeg lagde mærke til, hvor über-cool, Joakim Berg er på en scene. Han havde bandet, salen og musikken i sin hule hånd, og stod som det helt naturlige samlingspunkt. Samtidig spillede bandet, som havde musik-guderne taget bo i dem.

Og den blå tone, de ikke ramte på Roskilde-koncerterne, stod denne aften helt frostklar. Koncerten står derfor fortsat som én af tidernes største og bedste koncertoplevelser. Fra det øjeblik stod de som Verdens Bedste Band - det gør de også her 14 år efter. Faktisk på dato!

Sidenhen oplever jeg dem et utal af gange - blandt andet to gange i Sverige, og på alle turneer, der bringer dem til Danmark. Ingen af koncerterne rammer niveauet fra 2002, men bundniveuaet er hver gang tårnhøjt, og jeg er gået derfra bevæget og opløftet.

Det bliver på lørdag endnu en bevægende aften, men jeg glæder mig.

fredag den 4. november 2016

Munkebo Mikrobryg i Ringsted

Claus Christensen på "podiet",
 i gang med at fortælle sin ølhistorie.
Onsdag aften gæstede Claus Christensen fra Munkebo Mikrobryg Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling, og det blev én af de helt store ølsmagninger. Eller - ølforedrag er vist en mere korrekt betegnelse.

Jeg havde selv set frem til arrangementet - som jeg i øvrigt stod som arrangør af. Første gang, jeg hørte om bryggeriet, var via den fremragende ølblog, Stovt. Og siden har jeg stødt på bryggeriet et par gange - blandt andet på den årlige ølfestival i København.

Claus indledte med at fortælle om sin baggrund - om rejsen fra forsker til brygmester. Allerede under sit studium bryggede han øl, og vandt på stribe mesterskaber håndbryg.

Det ledte ham til et bryggeri i Sydtyskland, og fra det ophold fik mange gode og sjove anekdoter. Og om, hvordan han prøvede at udfordre den tyske brygtradition.

For tre år siden valgte han så at gå sine egne veje og etablere sit eget bryggeri. Men brygtraditionen ligger også i hans årer, da der i familien er blevet brygget øl gennem generationer. 

Og det nære fylder meget i Claus' tilgang til sit øl. Der anvendes lokale råvarer og ingredienser, der kan findes i naturen - som eksempelvis havtorn. Også humlerne er lokale, og dem dyrker han selv. Generelt er bryggeriet meget funderet i den fynske historie - og i Claus' egen historie. 

Han fortalte også om, hvordan han fik fremdyrket sine egne gærstammer. Og hans akademiske baggrund lyste igennem, da tilgangen har et meget videnskabeligt islæt. For at bruge hans egne ord, så springer han over, hvor gærdet er højest.

Der var ingen tvivl om, at han brænder for sit arbejde, og er meget passioneret i forhold til sit virke. Og er stolt over det, han har opnået på kun tre år. Som da han fortalte, at han nu var kommet ind på det finske Vinmonopol og fået en ordre fra Kina.

Øllet får han brygget forskellige steder, hvor han så lejer sig ind, og det ud fra devisen om "salg først, dernæst produktion". Intelligent snusfornuft. Han er dog selv meget tæt på selve produktionen, hvor han hovedsageligt er med i hele brygprocessen fremfor blot at sende en opskrift.

Det var meget spændende og inspirerende at høre hans historie, historien om hans øl og om bryggeriets tilbliven - og planerne for fremtiden. Han var en meget engageret og levende fortæller, og tiden bare fløj af sted. Han spurgte et par gange om han talte for meget, og alle 23 fremmødte svarede samstemmende, at han endelig skulle fortsætte. Så fedt at se én, der brænder så meget for det, han gør.

Vi kom gennem syv forskellige øl, og som også var meget forskellige. I smag, ingredienser, alkoholprocent med videre. Og niveauet var meget højt - fra det søde til det humlede - og det er fuldt forståeligt og fortjent, at Munkebo henter stor anerkendelse for sit øl.

Aftenens vinderøl blev Hjemstavn - Stærk dansk ale. En smagseksplosion på 10%, og som også er indstillet til årets ølnyhed.

Alt i alt et meget vellykket arrangement - hvor vi, som en ekstra bonus, fik bryggeriets eget glas med hjem.

Tak til Claus Christensen for en rigtig spændende aften i øllets tegn.

Skål!

torsdag den 3. november 2016

Farvel til Kent #1

I disse dage og måneder takker Verdens Bedste Band, Kent, af, og det gør de med en større turné. Med sig har de et nyt album, et opsamlingsalbum og et bugnende bagkatalog. Hvad der sker, når det hele er ovre i slutningen af december, vides ikke. I hvert fald i den brede offentlighed.

Selv siger jeg farvel i Malmö, Aarhus og København, og det bliver meget vemodigt. For har jeg ét yndlingsband, så bliver det Kent. De har ramt mig med deres tone, lyd, musik og tekster, og er det band, jeg har lyttet mest til de seneste 15 år.

Her på bloggen siger jeg også farvel, og jeg begynder der, hvor det hele begyndte. 

I 1997 kører jeg pengetransport i Post Danmark, og den eneste underholdning på turene rundt på Sjælland og Lolland-Falster, er radioen, hvor Tæskeholdet og Strax hitter. Jeg har givetvis tidligere hørt nogle af bandets sange, men uden at tage megen notits af dem. En dag brager Om Du Var Här ud gennem bilens højtaler, og den følgende tid, bliver den spillet meget. En dag gæster de Jesper Bæhrenz i programmet ”Med et Z", og jeg må holde stille på turen - for at høre interviewet og sangen blive spillet live.

Om det er samme dag eller nogle dage senere, husker jeg ikke, men albummet Isola bliver hentet i den lokale TP Marked. Førnævnte sang samt Livräddaren, Saker Man Ser og 747, sætter sig straks fast. Men jeg blæses ikke omkuld. Nok har de det "rigtige" image med sort tøj og solbriller, men alligevel ligger de et stykke fra den sortklædte surmulerkult, jeg hylder meget på det tidspunkt.

Og de glider langsomt ud i glemslen, men to år senere, er de tilbage, og bliver der. For altid. For med albummet Hagnesta Hill sætter de sig fast i mit hoved, min sjæl og mit hjerte, og lægger for alvor den tone, der følger dem frem til i dag. Mørkt, melankolsk og melodisk, og en sang som Kevlarsjäl står fortsat som et af bandets absolut bedste øjeblikke.

Året efter - 2000 - oplever jeg dem første gang live. På årets Roskilde. Det kanter jeg i det næste farvelindlæg.

Jeg runder af med sangen, der startede det hele:


tirsdag den 1. november 2016

Beer Geek Limfjordsporter

Tidligere på året gik Mikkeller og Thisted Bryghus sammen om at parre to af landets mest sagnomspundne øl, Beer Geek Breakfast Stout og Limfjordsporter. Resultatet blev en Baltisk Porter på 7,7%.

Jeg smagte den første gang på ølfestivalen i maj, og det uden at blive imponeret. Det blev jeg heller ikke, da jeg forleden smagte den igen.

Originalerne står meget højt på min liste over de bedste øl, men her er det næsten som om, at du har parret Ryan Gosling og Scarlett Johanson, og resultatet er en mumitrold!

Det er et misk-mask af smage, hvor røgen og tjæren fra Limfjordsporteren kigger frem, men mest som "narresmag". Og den tunge stoutsmag fra Beer Geek er blevet udvandet.

Bevares, der er fortsat smag af kaffe, chokolade og lakrids, og der er også noget fyldighed i den. Men det fungerer bare ikke - for mig. Så også her foretrækker jeg den rene vare. Men de får da point for at prøve, men står for meget på skuldrene af originalerne - og lever på deres triumfer.

Øllen blev købt i Føtex i Ringsted.

Skål!

mandag den 31. oktober 2016

Månedens koncerter

Denne måned har, for mit vedkommende, budt på tre koncerter. The Cure i Forum, Seasick Steve i Store Vega og senest Bat For Lashes samme sted.

Modsat andre af årets koncerter, har jeg ikke skrevet om dissse i dette forum. Først var tiden ikke rigtigt til det, og dernæst gik undervejs op for mig, at jeg ret beset nød koncerten mere, når jeg ikke undervejs stod og skrev min "anmeldelse" inde i hovedet. Og især under den seneste, hvor der samtidig var forbud mod brug af mobiltelefon under koncerten.

Et befriende initiativ fra bandets side, hvor musikken og selve oplevelsen kom i centrum. Forbuddet var næppe årsagen, men samtidig var salen nærmest klinisk renset for de evindelige snakkehoveder. Snakkehoveder, der fik en røffel med på vejen, da Seasisk Steve spillede i Vega!

Jeg har for ofte oplevet, at publikum havde mere travlt med at tale om dagens og ugens begivenheder, den uduelige kæreste og lækre kollega, samt optage slørede videoer, knipse billeder i mulige og umulige vinkler og tage koncertselfies. Jeg har selv været FOR aktiv med min smartphone, og det har taget fokus fra det, jeg dukkede op for - nemlig at opleve en kunstner, et band, spille sine sange og underholde sit publikum.

Og dette gjorde især Seasick Steve og Bat For Lashes. Steve med sin ru stemme, hjemmelavede guitarer og røvershistorier. Bat For Lashes med sin engleagtige stemme og smukke og rørende sange. The Cure skuffede derimod. Jeg blev ikke fanget, og det blev for tamt og ensformigt. Dog med meget smukke øjeblikke undervejs.

De næste koncerter bliver tre gange Kent, der p.t. er på afskedsturne. Jeg siger farvel og tak i Malmö, Aarhus og København. Dem skriver så jeg givetvis et-eller-andet om, men den tid, den sorg.....

fredag den 21. oktober 2016

Supersonic - en film om Oasis

Da dokumentaren om Oasis, Supersonic, kom på plakaten herhjemme, talte kæresten og jeg om, at dén skulle vi se. Vi er ikke store fans af bandet, men er det af films og musik.

Og torsdag aften tjekkede vi ind i Grand i København. Efterspørgslen var stor, så filmen var flyttet til en større sal. Det forstår jeg godt, for der er tale om et interessant og vedkommende portræt af ét af de seneste 25 års største bands.

Dokumentaren følger bandet fra dets spæde start til toppen af karrieren - koncerten på Knebworth foran 250.000 ekstatiske publikummer og med mesterværket (What's The Story) Morning Glory i bagagen.

Jeg har haft et anstrengt forhold til Gallagher-brødrene, men efter filmen, er det blevet lidt mere nuanceret. Den viser en enorm dedikation til musikken og karrrieren, og et ubestrideligt talent hos de to brødre. Noel med den musikalske næse og sans, og Liam, der efter at have hørt en sang én gang, indsynger den i ét take, og det med indlevelse og overbevisning.

Og så fik jeg nærmest gåsehud over deres syn på fanskaren. De kan virke enormt arrogante, men i filmen fremstår de meget ydmyge og taknemmelige for den entusisame og glæde, deres fans viser bandet. De vil nå toppen af musikscenen, men virker meget jordnære i forhold til deres fans - og ret beset også dem selv. Selv om storhedsvanviddet også præger Noel.

Interessant er det også at se, hvad hvad der driver dem. Ikke kun berømtheden og musikglæden, men også anerkendelsen fra deres fans. Og så fremstår de som værende enormt hårdtarbejdende. Udover dette, sætter filmen fokus på op- og nedturene. Triumferne og skandalerne. Og med fokus på selve bandet - og ikke deres privatliv.

Undervejs gled mine tanker også tilbage på min eneste koncertoplevelse med bandet - Roskilde 1995, hvor de tog Grøn Scene med storm. Jeg husker en über-cool Liam, der stod med hænderne samlet bag på ryggen og med gavflabet stemme, mens hans fyrede Live Forever, Supersonic med videre af. Et af det års bedste koncerter.

Dokumentaren er hermed anbefalet til alle musikinteresserede - hvad enten du er fan af Oasis eller ej.

Jeg runder af med én af mine favoritter med bandet:

torsdag den 20. oktober 2016

Oedipus Kinderyoga

Da jeg i weekeden var i Amsterdam, lagde vi også vejen forbi den mere end glimrende ølbar, In de Wildeman. Trods det imponerende udvalg af øl på fad, valgte jeg at smage en lokal flaskeøl. Fra Oedipus - et bryggeri, jeg aldrig havde hørt om eller stødt på før, men efter at have smagt deres Kinderyoga gør jeg det gerne igen.

Der er tale om en Imperial Stout på 11%. Trods den høje alkoholprocent, er den forholdsvis let i smagen - og ganske blød. Blandt smagsnoterne noteres mørk chokolade og tørrede frugter. Og så er der smæk på kaffesmagen - som den mørkeste espresso.

Den skiller sig ikke ud fra andre gode Imperial Stouts, men er "lige ud ad landevejen" - på den gode måde. Og den lidt bitre eftersmag trækker også op, og gjorde den til en meget velllykket øl.

Alt i alt forstår jeg godt, at bartenderen sagde, at det var et meget godt valg, da jeg afgav bestillingen. Øllen og bryggeriet er hermed anbefalet.

Skål!

tirsdag den 18. oktober 2016

En forlænget weekend i Amsterdam

Amsterdam by morning
Lørdag morgen kl. 06.00 blev jeg hentet her på matriklen. Næste stop var Københavns Lufthavn. Det var nemlig blevet tid til, at ældste-niecens kæreste, Benjamin, og jeg skulle til Amsterdam.

Da turen blev bestilt i slutningen af februar, var målet, for os begge, for turen Amsterdam Marathon, men skader og andre undskyldninger satte mig ud af dét spil. Men rejsen var betalt, og Benjamin kunne godt bruge noget opbakning under løbet, så jeg valgte at tage afsted.


Nedenfor er der lidt om indtrykkene fra turen.


Lørdag og søndag stod i maratonløbets tegn. Om lørdagen blev startnummer hentet, ligesom den tilhørende messe blev besøgt. Den var ikke speciel stor eller spændende, men jeg fik dog handlet lidt - hos danske Saysky. Vi fik også orienteret os lidt i start- og målområdet. Det lå i forbindelse med byens olympiske stadion. Fed ramme for et maratonløb.

Og søndag morgen var det proppet til randen - med håbefulde løbere og morgenfriske heppere. Solen stod højt og det var noget nær perfekt løbevejr. På rutekortet havde jeg "plottet" de steder ind, jeg ville stå på ruten og heppe på Benjamin - og de øvrige løbere. Jeg var ved 6, 13 og 26 km.

Metroen i Amsterdam fungerer ret godt, så det var nemt at komme til de steder, der lå forholdsvist tæt på ruten. Desværre var de så ikke specielt publikumsvenlige, da der ikke var meget plads. Jeg fik dog set Benjamin et par gange samt heppet på en masse andre danskere. Og det er altid fedt at stå ved et løb og se de forskellige stilarter, påklædning og løbsglæde, og hvordan løbet udvikler sig -  altså når man ikke selv kan deltage. Også ved at være på stadion, når løberne kom i mål. Sidde på tribunen og se lettelsen og glæden hos de mange løbere.
Benjamin er klar til at give den gas

Hvad angår "vores" deltagelse i løbet, var Benjamins mål 3.30 - plus/minus 5 minutter. Tiden endte med at blive 3:33, så det var mere end godt timet. Og løbet blev fejret med lidt god mad ved hotellet og et par øl på byens ældste værtshus.


Men det var ikke løb det hele, og mandagen var sat af til sightseeing. Igen var vejrguderne med os, og vi havde høj sol det meste af dagen. Byens centrum er forholdsvis lille og nem at komme rundt i. Da vejret var godt, valgte vi at opleve byen på gåben. Vi lagde dog ud med en kanalrundfart. Det var fint at opleve byen fra vandkanten, og den time, turen varede, var også en god måde at orientere sig lidt i byen. Det gjorde det lidt lettere, da vi senere skulle gøre det på egen hånd.


Klassisk Amsterdam-"moment";
kanal, bro og cykler
Og undervejs fik vi sat flueben ved Kongepaladset, diverse kirker og pladser, Rembrandts og Anne Franks hus og byens mange broer og kanaler. Det blev også en tur gennem byens Red Light District og ældste Coffeee Shop - vi handlede dog ingen af stederne!

Der er ikke så mange seværdigheder i byen, men det er byen i sig selv. Kanalerne, broerne, husbådene, de mange cykler, de gamle, men velholdte huse og små, snævre gader. Den er virkelig hyggelig at gå rundt i og bare opleve - og være. Det er det, der gør byen tiltrækkende. Og selv om, at gader og huse ligner hinanden meget, bliver det aldrig for ensformigt.

Det var så anden gang, jeg besøgte byen, men absolut ikke sidste. En forårstur, hvor tulipanerne står i blomst, kunne være oplagt. På et tidspunkt.


Tak til Benjamin for en god og hyggelig tur.

torsdag den 13. oktober 2016

Top 10 - Lars H.U.G.

I weekenden meddelte Lars H.UG., at han stopper sin musikalske karriere. Et stop, der også blev indikeret til hans koncert i Store Vega 1. september. En koncert, der også afrundede en 2 år lang turné. Og han sluttede på toppen - i hvert fald livemæssigt, for der var tale om én af de bedste koncerter, jeg har oplevet med ham - og H.U.G.-koncerter har der været en del af siden, at jeg for alvor kom med på vognen.

Jeg noterede ham allerede i Kliché-tiden, hvor Bravo Charlie og især Militskvinder ramte mig. Og blev for alvor fanget med hans to solo-albums, Kysser Himlen Farvel og Kopy. Albums, der viste hans musikalske og vokale spændvidde.


Selv om, at de efterfølgende albums ikke ramte samme niveau, blev jeg hængende. Og levede med hans krukkeri, for musikken var i centrum. Hans sans for den gode, men samtidig lidt skæve popsang, der også giver sig udtryk i, at tidsløshed er noget, der kan skrives over, stort set, alle hans sange. Læg dertil hans særegne vokal, der emmer af varme og nærvær. Du følger virkeligt, at "hjertet er skudt i sænk", når han på plade og livescene synger Skibet Hedder Afsked.


En stor musiker har nu forladt scenen, men hans musik lever videre. Også her, hvor han samtidig er en kunstner, min kæreste og jeg er sammen om, og som vi nyder at lytte til.


Så 1000 tak for de musikalske oplevelser, og god vind fremover.


Karrierestoppet er samtidig en god anledning til at lave en status over hans musikalske karriere, så her er min top-10 - i mere eller mindre vilkårlig rækkefølge:  

  1. Elsker dig for evigt
  2. Blidt over dig
  3. Militskvinder
  4. Bravo Charlie
  5. Mon de kan reparere dig?
  6. Dansevise 
  7. Skibet hedder afsked
  8. Kysser himlen farvel
  9. Natsværmer
  10. Når lygterne tændes
 Jeg runder af med én disse:
  

mandag den 10. oktober 2016

Adjø Tristesse

Én af de kunstnere, jeg har fulgt tættest og i længst tid, er Peter H. Olesen. Først i tiden sammen med broderen, Henrik, i Greene og efterfølgende Olesen-Olesen. Nu i De Efterladte, der netop har sendt sit tredje album på gaden, Adjø Tristesse.

Fra første færd har jeg været fanget af den måde, Olesen synger på, med lige dele varme, nærvær og melankoli. Og så er der hans tekster, der er blandt noget af det bedste, vi kan opdrive herhjemme. Sange, der ofte kredser om hverdagen og det sted i livet, han er, og som alle rummer en lille historie. Som lytter sætter de nemt billeder på det, der bliver sunget om. Og ofte så digte eller små noveller, og han beriger heldigvis verden med digtsamlinger og romaner.


På Adjø Tristesse er tempoet endnu en gang skruet helt ned, og det musikalske underlag er afdæmpet og håndspillet. Selv om, at skabelonen er smal, bliver albummet aldrig ensformigt, men i stedet folder sangene ud på hver sin måde. Som oplæsning over det skramlede til det meget melodiske.

Titlen, Adjø Tristesse, skal næsten tages bogstaveligt, for trods den melankolske undertone, emmer sangene af livsglæde og -bekræftelse. Og hvor livet, med dets op- og nedture, favnes. Som i Glæden ved at være undervejs og Hver dag et comeback. To af albummets stærkeste sange.

Alt i alt må jeg endnu en gang konstatere, at Peter H. Olesen, og Michael Lund, har ramt mig, og jeg smider 6 ud af 6 stjerner efter albummet. Og jeg glæder mig til at opleve sangene på en livescene.

Jeg runder af med en smagsprøve:

torsdag den 6. oktober 2016

Old Gambrinus Beer Light 2014

Hancock Bryggeriet ligger i Skive, og deres øl stiftede jeg først bekendtskab med, da jeg "i tidernes morgen" lå som soldat i byen. Her blev deres stærke øl, Old Gambrinus, ofte drukket, når vi var i byen eller når ugen skulle skylles ned på vej hjem i toget.

Bryggeriet gik efterfølgende i min glemmebog, men dukkede så op igen, da jeg begyndte at få anden interesse for øl end "bare" at drikke det. Og sidenhen er jeg stødt på deres øl ved flere anledninger.

Forleden gravede så jeg deres Old Gambrinus Beer Light frem fra det bageste af skabet. Den var mindst holdbar til 4. april 2014, så den havde nogle år på bagen.

Men det gjorde nok ikke noget, for den havde udviklet sig rigtigt godt. Den holder 9,6%, men den lidt sprittede smag, den kan have, var forsvundet, og øllen var blevet mere rund og fyldig i smagen. Og med en smule humlet bitterhed tilbage. Men var også blevet lidt for sød i smagen - ikke ulig bock-øllen.

Det var spændende at smage en lagret udgave af den, men skal jeg have en så stærk øl, foretrækker jeg en "belgier", IPA eller Imperial Stout, da der er for megen fokus på alkoholprocenten fremfor smagen.

Øllen var en gave.

Skål!

mandag den 3. oktober 2016

En tur på Kronborg

Restaurant Kronborgs
hyggelige indgangsparti
Restaurant Kronborg i det centrale København besøgte jeg for nogle år siden sammen med Ølklubben, men jeg husker ikke meget fra dét besøg, da vi desværre var godt berusede ved ankomsten.

Men forleden tog jeg så revanche, hvor jeg lagde vejen forbi sammen med nogle tidligere kolleger fra Nordea Liv & Pension. Det var nemlig blev tid til møde i Team Bierstube, og vanen tro stod den på smørrebrød, øl og snaps, efterfulgt af om en omgang billard.


Straks du kommer ind, føler du dig velkommen. Du bliver taget godt imod og der er styr på reservationen, og du bliver ført til bordet med et stort smil.

Den gode betjening fortsætter resten af besøget. Du bliver ledt gennem spisekortet, snapsen skænkes med sikker hånd og de rappe replikker sidder løst. Og det af et personale, der nyder sit arbejde og sætter gæsten i centrum.

Føromtalte spisekort er imponerende, hvor der er noget for enhver smag. Og prisniveauet matcher fint de øvrige frokostrestauranter i byen. Jeg valgte, stort set, det sædvandlige. Christiansøpigens Sild, Pandestegt Rødspætte med rejer og så en ualmindelig lækker tatarmad. Det hele var veltillavet og serveret på en indbydende måde. Og de tre stykker var mere end rigeligt til at stille sulten.

Kronborg har også et imponerende snapsekort, hvor deres egne snapse også fylder godt op. Vi smagte deres Dild og Special, og begge stod rigtigt godt til maden. På ølkortet er der også noget for enhver smag, blandt andet fra Nørrebro Bryghus. Herfra smagte vi New York Lager på fad.

Regningen landede på 625.- per næse, og det for to store snapse, tre øl og tre stykker smørrebrød. Mere end værdi for pengene.

Det tænker mange andre nok også, for restauranten var godt fyldt op i de knapt tre timer, vi var der. Og jeg kan kun give den min bedste anbefaling. Jeg kommer helt sikkert igen!

Læs mere om Restaurant Kronborg lige her: http://www.restaurantkronborg.dk

torsdag den 29. september 2016

Prairie Bomb!

Amerikanske Prairie Bomb er endnu en sagnomspunden øl, der da også scorer endog meget højt på Ratebeer.

Jeg smagte den første gang, da jeg for et par år siden var i New York, og nu igen forleden.

Der er tale om en Imperial Stout på hele 13%. Den høje alkoholprocent skinner dog ikke igennem, for øllen er meget blød i smagen. Og ganske fyldig.

Den har en kraftig smag af kaffe og mælkechokolade, men også med en smule spidshed fra chilipeber - tænker jeg. Og den rundes af med en smule bitterhed.

Det giver en meget afbalanceret øl, der vinder for hver tår, du tager af den, og du håber, at flasken aldrig bliver tom.

Endnu en Imperial Stout, der hører til på den højeste hylde. Og som bør nydes uden nogen form for ledsagelse.

Øllen blev købt hos Boxbeers.

Skål!