torsdag den 30. april 2015

IPA i Ringsted

Vi er klar til at smage lidt godt øl
India Pale Ale (IPA) har været repræsenteret i de smagninger, Ringsted-afdelingen af Danske Ølentusiaster har holdt gennem de snart 11 år, afdelingen har eksisteret, men indtil tirsdag aften havde der aldrig været et selvstændigt IPA-tema. Men det bliver næppe sidste gang, for smagningen viste sig at blive en stor succes.

Mere end 30 medlemmer troppede op for at smage de 10 øl, Leif Nygaard og jeg havde indkøbt hos Fish & Beer, Maltbazaren og Den Lille Gaardbutik. Yderligere én øl blev presset ind i programmet - nemlig Bull's IPA, der var brygget af John, der foruden at være medlem af bestyrelsen, også brygger lidt derhjemme. Øllen blev så godt modtaget, at den endte på tredjepladsen i afstemningen om aftenens bedste øl.

Som sædvanlig var stemningen høj, men folk lyttede godt med, når Leif og jeg fortalte om den øl, vi nu skulle smage, bryggeriet bag øllen med videre. Undervejs supplerede René Hansen fra Det Lille Bryggeri/Den Lille Gaardbutik med nyttig information om nogle af bryggerierne og bryggerne bag dem.

Som det næsten altid er ved ølsmagninger, deler nogle af øllene vandene, mens vi ved andre klapper samstemmigt. For førstnævntes vedkommende var blandt andet Baltic Frontier fra To Øl, hvor smagen af havtorn var mere end fremtrædende. Men trods den samme øltype for alle 11 øl, var det alligevel lykkedes os at finde nogle øl, hvor der var en god spredning i smag, bitterhed, humlet eftersmag og så videre.

Hvad angår stedet for smagningen, havde vi for første gang booket bord hos den forholdsvis nyåbnede bar, Skema, der ligger i hjertet af Ringsted. Det er næppe sidste gang, vi gør det. Baren byder selv på mere end 40 øl, lokalerne er vældigt hyggelige og betjeningen var i top.

Min egen favorit er i glasset
Som nævnt blev Johns IPA nummer tre i den afsluttende afstemning. På andenpladsen kom Gleipner fra Munkebo, mens Hop Explosion fra det lokale Det Lille Bryggeri blev en suveræn nummer 1. Men det er også en fremragende øl, og én af de bedste Double IPA, jeg nogensinde har smagt. Jeg valgte dog selv at kåre Molotov Cocktail Single Simcoe Hop, som aftenens bedste. En god balance mellem bitterhed, sødme og alkohol. Det var jeg nok ene om at synes, for den endte på en samlet syvende plads!

Men alt i alt endnu en fin aften i regi af Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling.

Skål!

tirsdag den 28. april 2015

En tur i Fish & Beer og Maltbazaren

I forbindelse med den kommende IPA-smagning hos Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling, lagde Leif Nygaard og jeg forleden vejen forbi to københavnske øl-pushere for at proviantere til smagningen.

Forinden havde vi orienteret os om deres store udvalg på deres informative hjemmesider - Fish & Beers er opdelt i lande, mens Maltbazarens er opdelt efter øltyper. Begge dele fungerer rigtigt fint. Der er fine beskrivelser af det meste af øllet, og da Maltbazarens også fungerer som webshop, er prisen også angivet. Det er den ikke hos Fish & Beer.

Nå, men vi havde derfor lavet en bruttoliste for indkøbet til smagningen, men var også enige om, at vi måtte se, hvad de havde på hylderne. Det talte samtidig med, at vi også skulle være sikre, at der ville være nok flasker af de enkelte øl til smagningen.


Et kig på nogle af Fish & Beers hylder
Vi lagde for hos Fish & Beer, der hører til på Amagerbrogade. En stor og imødekommende forretning og ligesom på hjemmesiden, er øllet opdelt landevis - og efter bryggerierne. Det gør det let at orientere sig i deres overdådige udvalg, hvor de fleste af de mest interessante danske og udenlandske bryggerier er at finde på deres velassorterede hylder.

Betjeningen er jovial (på den gode måde) og imødekommende, hvor der svares på spørgsmål og gives gode råd, hvis der er behov for det.

Prisniveauet er ganske rimeligt, og ligger nok en smule under flere af byens andre gode ølpushere.

Foruden det store øludvalg byder forretningen også på vin, spiritus og diverse delikatesser, men det orienterede jeg mig denne gang ikke så meget i.

Foruden diverse øl til det kommende arrangement, købte jeg også lidt til mig selv, blandt andet The Czar fra Avery, BORIS The Crusher fra Hoppin' Frog og Black Magic Vanilla Sky fra Ghost.

Læs mere om Fish & Beer lige her.

Og et kig hos Maltbazaren
Herefter gik turen på tværs af København, nærmere bestemt til Rødovre, hvor Maltbazaren holder til i et industrikvarter.

Forretningens hovedområde er bryggerudstyr, hvor alskens remedier og råvarer til hjemmebryggeren kan erhverves. Men den har også et lille, men meget godt udvalg af flaskeøl.

Ligesom hos Fish & Beer går opdelingen fra hjemmesiden igen på deres hylder med øl. Udvalget består primært af danske mikrobryggerier, med hovedvægten lagt på Amager Bryghus, Hornbeer, Ghost, Rocket Brewing, Munkebo og Mikkeller. Indtrykket er, at meget af øllet er håndplukket, og måske også med tanke på inspiration for hjemmebryggerne.

Prisnniveauet er skruet lidt op, men du får også værdi for pengene. Samtidig var betjeningen også imødekommende og hjælpsom. Så Maltbazaren er så absolut turen værd.

Jeg købte også her lidt til mig selv, blandt andet Zero Gravity fra Rocket Brewing, Still Entangled fra Ølsnedkeren og Rollo fra Nordic Brewing.

Læs mere om Maltbazaren lige her.

Alt i alt kan begge anbefales, og det er ikke sidste gang, at jeg lægger vejen forbi dem.

Skål!

mandag den 27. april 2015

BT Halvmarathon 2015

Det er en alvorlig sag at
gennemføre en halvmarathon!
Søndag formiddag løb BT Halvmarathon igen af stablen, og for første gang var jeg med i startfeltet. Beslutningen blev taget i efteråret, hvor Martin, Benjamin, Kenneth og jeg tænkte, at det ville være et godt delmål frem mod Berlin Marathon til september.

Kenneth måtte desværre melde fra kort før løbet, men vi andre tre troppede friske op. I startområdet mødte vi et par andre løbere fra den lokale løbeklub, RIMO, og Monica, Katrine og Vicky var også klar til at tage udfordringen med de 21,1 km. op.

Op til løbet var mit eget delmål, at jeg skulle under 2 timer, men de seneste par uger har jeg været præget af smerter i hoften/lysken, så målet blev ændret til "at gennemføre". Og begge mål blev indfriet, da jeg kom rundt i 1:55 - måske godt hjulpet af de to smertestillende piller, jeg tog inden startskuddet. Jeg mærkede lidt til smerten, men den skulle løbes væk! Måske ikke den klogeste beslutning, jeg har truffet, men det må de kommende uger vise....

Kl. 11 gik starten, og selve startområdet var delt op i grupper, al afhængig af forventet sluttid, men det virkede som om, at anarkiet herskede, og ens tid begyndte alligevel først, når du krydsede startstregen, så vi fandt en plads i feltet.

Ruten var afspærret og godt mærket af, og stort set overalt var godtfolk fra nær og fjern troppet op for at heppe løberne rundt, ligesom der var musik og salsadans flere steder. Det giver altid det sidste kick. Så både stemningen i feltet og langs ruten var i top. Selve ruten var meget varieret, og løb rundt i Lyngby og omegn, og med nogle hårde stigninger undervejs.

Op til løbet havde meteorologerne lovet regn, men heldigvis tog de fejl, for vi fik nærmest perfekt løbevejr. Tørvejr, overskyet og ingen vind.

Selve logistikken omkring løbet fungerede også fint, hvor det var nemt at få sit startnummer, der var vogne til skiftetøj med videre, ligesom der var busser fra målområdet ved Rundforbi Stadion og tilbage til Lyngby Storcenter. Eneste ankepunkt var, at startområdet ikke var godt nok afmærket/angivet, men det var en lille bagatel.

Så alt i alt en rigtig god løbeoplevelse, og jeg er klar til at stille op igen til næste år.

Nu fortsætter træningen frem mod Berlin Marathon, og efter det, et 6 timers løb i Albertslund, Benjamin har fået lokket os med til. Men den tid, den sorg.....

lørdag den 25. april 2015

Skovens Hemmelighed

For et par måneder siden fik min lejrfælle fra Roskilde Festival, Jon Rex Laugen, sin forfatterdebut, hvor Skovens Hemmelighed blev smidt på gaden.

Jon skrev, at det var en gyser og hvor målgruppen var 10-15 år. Nu er jeg 47 år og er ikke meget til gysere, men valgte alligevel at købe to eksemplarer. Et til gave og et til egen hylde.

Sidstnævnte er nu blevet læst, og det til endog meget stor fornøjelse.

I bogen følger vi Sebastian og Nadia, der oplever deres livs eventyr i Nadias hjemby i det "mørke" Jylland. Romanens centrum er "skovens hemmelighed", men Jon får også på fineste vis, viklet historier om børns forhold til hinanden og de voksne ind i bogen. Og det med lige dele spænding, hvor nakkehårene rejser sig, og steder, hvor du hulker af grin. Og Jon formår at holde spændingen lige til sidste side.

Jeg skal ikke afsløre for meget, men undervejs tager bogen mange overraskende drejninger, og holder læseren fanget gennem alle siderne.

Hvad angår sproget og tonen, tænker jeg, at børne- og ungdomsforfattere snildt kan falde i den fælde, hvor tonen enten bliver for barnlig eller for påtaget. Men den fælde undgår Jon, hvor han taler gennem hovedpersonerne, og får skabt nogle sympatiske unge mennesker. Og mon ikke, at mange i den egentlige målgruppe vil spejle sig i dem, og synes de er seje og spændende?!

Undervejs faldt mine egne tanker tilbage på nogle af de bøger, jeg selv læste, da jeg var 10-15 år; De tre detektiver, Jan-, Kim- og De 5-bøgerne med videre, og som også har eventyrlystne børn, som omdrejningspunktet.

Hermed anbefalet og bogen kan købes lige her.

Jon har allerede løftet sløret for sin næste roman, der skulle komme til efteråret. Om det er en fortsættelse af Skovens Hemmelighed eller en selvstændig historie må tiden vise. Men jeg glæder mig allerede til at læse den.

torsdag den 23. april 2015

Nye albums her på matriklen

Jeg har de seneste par uger lyttet en del til de seneste albums med Noel Gallagher's High Flying Birds og Darkness Falls, og for begges vedkommende med ganske stor begejstring.

Førstnævnte havde jeg ellers gået en meget stor bue udenom - grundet min træthed over hans daværende band, Oasis, men især min træthed over Gallagher-brødrenes gigantstore egoer. Og så trækker det heller ikke op, at de begge er glødende fans af Manchester City!

Nå, men to af mine Facebook-venner, Peter Krogh og Jens Keis, omtalte det nys udsendte Chasing Yesterday i endog meget rosende vendinger, så jeg valgte at give det en chance. Og der er noget om rosen, for det er et meget fint klassisk rock-album, med storladne ballader og larmende guitarer. Det fungerer især rigtigt godt på While the Song Remains the Same og Ballad of the Mighty I (hvor Johnny Marr fra The Smiths i øvrigt medvirker), mens det andre steder ender i lidt for meget jamsession eller musikskole-øvelser.

Men generelt et ganske fængende og varieret album, hvor Noel Gallagher også viser, at han ikke kun kan spille på guitar, men er en mere end habil sanger. Og albummet tegner lovende for bandets koncert på dette års Roskilde.

Hvad angår danske Darkness Falls skulle der ikke tilløb til, da jeg var meget begejstret for deres debutalbum fra 2011. På Dance & Cry er der skruet gevaldigt op for det elektroniske isenkram. Den musikalske inspiration skylder meget til især The Cure og New Order, med et kuldslået musikalsk univers og melankolske vokaler. Bandet formår dog over samtlige skæringer at variere udtrykket over den læst, det er skåret over, og giver et meget helstøbt album. Og sange som Dance And Cry, Darkness Falls, My Father Told Me (He Was Wrong) og Midsummer Wail står som højdepunkter blandt mange.


Alt i alt et album, der ganske givet lander højt på min liste over årets bedste danske albums.
Jeg runder af med en smagsprøve fra hver af dem:





tirsdag den 21. april 2015

Speedway Stout

En af de højest placerede øl på Ratebeer er Speedway Stout fra amerikanske Alesmith, hvor den p.t. ligger nummer 10 - med mere end 2500 vurderinger og en score på 4,30 (på en skala fra 1-5). 

Men øllen er også fra den absolut øverste hylde, hvilket også er én af grundene til, at jeg gerne stopper op ved den, når muligheden byder sig til.

Og det gjorde den forleden, hvor jeg knappede den ene af de to flasker, jeg købte fornyligt op. Den anden får lov til at lagre et par år.

Der er tale om en imperial stout på hele 12%, men den høje alkoholprocent gør ingenlunde øllen sprittet. Der er derimod tale om en meget fyldig og rund øl, hvor der er en god portion kaffe på eftersmagen. Blandt smagsnoterne noteres også mørk chokolade og den kendte brændthed fra stouten. Og er forbløffende blød i smagen.

Den kan sagtens fungere som ledsager til en chokoladedessert, men jeg foretrækker helt sikkert at nyde den "alene". Så er der ikke andre forstyrrende smagselementer, og du kan læne dig tilbage i bar nydelse over en øl tæt på det perfekte - og den rus, øllen også giver!

Øllen er købt hos Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt uden for Ringsted.

Skål.

lørdag den 18. april 2015

Ugens uundgåelige - Lykke Li

For et par uger siden linkede Jens Unmack på sin mere end glimrende blog til en ny video fra svenske Lykke Li.

En video, der akkompagnerer Never Gonna Love Again, der strammer fra det kritikerroste album I Never Learn, der udkom for et år tids siden.

Jeg har aldrig være forbi Lykke Li, men Unmacks omtale fik mig til at klikke på linket, og jeg blev overbevist ved første lytning. Af Li's noget nasale, melankolske og tilbagelænede stemme (ikke ulig Lana del Rey) og af det storladne popomkvæd. En helt igennem fantastisk popsang.

Og derfor har den også siden da været i "heavy rotation" her på matriklen, og jeg skal også have dykket ned i hendes seneste album.

Selve teksten er meget dramatisk, og det samme kan skrives om videoen.

Nok snak - lyt og se selv med lige her:

torsdag den 16. april 2015

Winter In Bangalore

I forbindelse med noget øludveksling med én af mine kolleger, fik jeg Winter In Bangalore fra Amager Bryghus. Og selvom vinteren nu er lagt bag os, blev den knappet op forleden.

Der er tale om en såkaldt Vinter IPA, og bryggeriet skriver da også, at den er egnet til al vinterens mad. Husker jeg korrekt, blev den også lanceret sammen med bryggeriets juleøl.

Øllen holder 6%, men er meget fyldig og kraftig i smagen, men har samtidig en god portion friskhed. Den er meget humlet i eftersmagen, der også giver IPA'ens karakteristiske bitterhed, ligesom citrusfrugter også anes.

Den er meget letdrikkelig uden, at der dog er tale om en bælleøl, for den er slet og ret fantastisk. 

Og dermed også en øl, der minder mig om, at jeg snart må forbi bryggeriets butik, så jeg kan forsyne mig med meget af det gode øl, de laver.

Skål!

tirsdag den 14. april 2015

90 Minute

Da der for en måned tids siden var amerikanske øl på programmet hos Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling, var 90 Minute fra Dogfish Head én af de absolut største oplevelser.

Og nu har jeg haft lejlighed til at smage den igen - og oplevelsen var den samme. En Imperial IPA fra den absolut øverste hylde, og som flere steder omtales som den bedste IPA fra USA.

Navnet kommer fra kogetiden af urten, og den findes også i en lillebror (60 minute) og en storebror (120 minute). Dem har jeg til gode at smage.

Øllen holder 9%, og har IPA'ens klassiske humlede eftersmag og bitterhed - men dog uden, at munden snørrer sig helt til. Men der er også en vis sødme, ligesom citrus og frugter kan noteres blandt smagsnoterne.

Alt i alt en meget stor smagsoplevelse, og en øl, jeg vil foretrække at nyde uden ledsagelse, men jeg kan snildt forestille mig, at den vil gå godt til eksempelvis en stor bøf.

Øllen blev indkøbt hos Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt uden for Ringsted.

Skål!

søndag den 12. april 2015

Seneste serier på Netflix

Ved juletid beordrede jeg mig selv på Netflix-pause, og det efter nogle måneder, hvor jeg havde tærsket den ene serie efter den anden igennem. Men pausen sluttede i slutningen af februar, hvor 3. sæson af House Of Cards fik premiere.

Den fik jeg hurtigt sat hak ved, om end jeg trak de sidste afsnit til det sidste, da jeg bare ikke ville have, at serien sluttede. Måske den hidtil bedste sæson, og det siger ikke så lidt. Kevin Spacey var endnu en gang skræmmende god som Frank Underwood, hvor man følger ham op til første runde af primærvalget. Samtidig trak det også op, at danske Lars Mikkelsen var eminent som den russiske præsident, og havde en endog meget fremtrædende rolle i denne sæson.

Heldigvis er vi allerede blevet lovet en sæson mere, og ventetiden kan kun blive for lang. Men inden da, vil jeg prøve at gense serien som et samlet hele.

Sidenhen har jeg fået sat hak ved to yderligere serier - begge anbefalet af min gode veninde, Randi.

Den ene er engelske Broadchurch. En engelsk krimi fra absolut øverste hylde. Man følger et lille samfund i Sydengland, hvor en lille dreng bliver fundet myrdet. Undervejs kommer man tæt på efterforskningen, familierne og samfundet. Plottet er overraskende og spændingen intakt under samtlige afsnit. Der skulle være lavet to yderligere sæsoner, og jeg håber, at de snarest finder vej til Netflix.

Den anden er amerikanske Bloodline, der er én af Netflix' egne serier, og som fik premiere her i foråret. Krimi og familiedrama på én og samme gang, hvor man følger en familie i Florida, og de mysterier, de alle har med i bagagen. Den begyndte langsomt, men til sidst sidder du på det yderste af sofaen. Rasende godt lavet og velspillet. Og her er vi heldigvis også blevet lovet en sæson mere. Den glæder jeg mig allerede meget til.

Den næste serie, jeg tager fat på, bliver ganske givet Better Call Saul, der er en udløber af Breaking Bad. Sons Of Anarchy presser sig også meget på.

lørdag den 11. april 2015

Og ekkoet fra en svunden tid

Én af de absolut bedste musikopdagelser i 2011, var britisk/pakistanske Rumer, som her debuterede med Seasons of my soul. Og efter et album med udelukkende covernumre, vendte hun sidst i 2014 tilbage med sit andet album med egne sange, Into Colour. 

Det har jeg nu nået til, og det med samme begejstring som med debuten. Vi er fortsat tilbage i 60'erne og 70'erne, med soul, disco og easy listening, og inspirationen fra Burt Bacharach, Dionne Warwick og The Carpenters er intakt. Og netop Karen Carpenters stemme læner Rumers sig meget op af. En fantastisk stemme, der synger fra sindets afkroge og med en sjælden hørt inderlighed.

Selve albummet fremstår gennemarbejdet og måske næsten for perfekt. Tempoet er mestendels skruet meget ned, så Rumers stemme står i centrum for lytningen. Måske det bliver lidt for ensformigt og til tider lidt for fersk, men alt i alt et meget, meget fint album. Og jeg forbander mig selv over, at jeg glippede hendes koncert fornylig i Vega. Men så har vi hendes plader, og dem vil jeg ikke undvære.

Jeg runder af med førstesinglen fra albummet:

torsdag den 9. april 2015

Samuel Smiths Imperial Stout

Skal jeg pege på én øltype, der er min favorit, må det være stout/porter, og én af de øl, der for en del år siden overbeviste mig om dette, er Samuel Smiths Imperial Stout. Jeg fik den første gang i forbindelse med en ølsmagning hos Roskilde Øl i Viby Sjælland, og er siden ofte vendt tilbage til den. I Manchester har én af de gamle pubber i bymidten eksempelvis udelukkende Samuel Smith på hanerne, så det er et sted, der altid frekventeres, når jeg er på de kanter.

Nå, men i forbindelse med Kiel-turen for et par måneder siden blev der også handlet lidt øl med hjem, og på hylderne fandt jeg blandt andet Samuel Smiths Imperial Stout. Den er nu blevet smagt - igen.

Øllen holder 7%, hvilket er i den lette ende i forhold til mange andre imperial stouts, men alligevel matcher den dem mere end fuldt ud. Der er meget fylde, og en dejlig smag af mørk chokolade, kaffe og lakrids. Den giver en god sødme, men samtidig er der en let bitterhed i eftersmagen. Det gør også, at smagen forbliver længe - på den gode måde - og gør øllen til en rigtig nydeøl.

Alt i alt står den fortsat, som én af mine absolutte favoritøl. Det eneste, jeg ærgrer mig over er, at jeg ikke købte to flasker af den, så den ene kunne blive lagret et par år. Det må jeg gøre næste gang, jeg støder på den!

Skål!

onsdag den 8. april 2015

Et hus er ikke et hjem

Én af de musikere, jeg har lyttet mest til de seneste mange år er Peter H. Olesen, der i dag gør sig i De Efterladte, og inden da sammen med broderen, Henrik, i Greene og Olesen-Olesen.

Men ved siden af sin musikerkarriere, skriver han også bøger, hvor hans tredje roman, Et hus er ikke et hjem, udkom i slutningen af marts. Den er nu også blevet læst her i huset.

Forinden var forventningerne høje - dels grundet, at jeg var meget begejstret for hans forrige romaner, dels grundet titlen, der er taget fra den eminente sangklassiker, A house is not a home, skrevet af Burt Bacharach og Hal David.

I romanen følger vi den stille eksistens, Anders. Det med tilbageblik, men især "her-og-nu", hvor han er flyttet ind sin mors gamle lejlighed.

Anders ser sig selv som værende god til at leve alene, og lever livet på sin måde, hvor han foretrækker betragterens rolle. Men det vendes der op og ned på, da han får en logerende, som på visse strækninger er en sjæleven og som får ham til at tage sin egen situation op til revision. Et savn efter nærvær. Man aner en ny begyndelse, der måske så ikke er, for bogen slutter meget brat.

Det kunne være et ankepunkt, men er netop én af bogens store styrker. At Olesen lader fortolkningen være op til læseren - både undervejs og hvad der sker med Anders - og Bi, som den logerende hedder - efter den sidste side er vendt. For skrivestilen er nøgtern og konstaterende, enkel, men også præcis, og med megen nærvær. Kender man Olesens sangtekster, vil man undervejs genkende hans stil.

En anden styrke er hans menneskeportræt, hvor du får meget lidt at vide om Anders, men alligevel føler du, at du kender ham, og kommer helt tæt på. Og det krydret med betragtninger om verden og tilværelsen generelt, set gennem hovedpersonens briller.

Det lyder meget alvorligt, og Olesen tager dog også fat på mange store tanker om livet undervejs, men samtidig er der også flere passager, hvor du hulker af grin. Både fordi, at det er rasende morsomt - som da Anders fanger sig selv i lurerens rolle - eller fordi du nikker genkendende til det, der bliver skrevet.

Alt i alt er der tale om en roman fra øverste hylde, og den fortjener at få mange læsere - både for bogens og læsernes skyld.

Hermed anbefalet. Nu er jeg gået i gang med Skovens hemmelighed, der er skrevet af min lejrfælle fra Roskilde, Jon Laugen. En gyser skrevet for børn og barnlige sjæle. De første sider tegner mere end lovende.

mandag den 6. april 2015

Andechser Doppelbock Dunkel

Da min ølinteresse for snart mange år siden for alvor tog fat, stod bock'en, som én af mine yndlinge blandt de forskellige øltyper. De senere år er begejstringen dog falmet noget, men én, jeg fortsat sætter meget højt, er Andechser Doppelbock Dunkel.

Jeg smagte den første gang til en ølsmagning hos Roskilde Øl i Viby Sjælland, og blev for alvor overbevist, da jeg fik den på fad under en fodboldtur til Nürnberg.

Det er en øl, jeg ofte vender tilbage til - senest over påsken. Øllen holder 7,1%, og har bockens klassiske sødme - uden at blive for sukret. Den er samtidig meget fyldig, og har en frugtet eftersmag, men karamel er også at finde i den.

Det er samtidig en øl, der står godt til påskefrokosten, men som også snildt kan nydes uden ledsagelse.

Øllen blev købt i Tyskland.

Skål!

lørdag den 4. april 2015

Bruttoliste for årets Roskilde

For et par uger siden annoncerede Roskilde plakaten for årets festival. Og uden, at jeg faldt helt bagover i bar benovelse synes jeg, at plakaten ser ganske spændende ud.

Der skulle føjes nogle yderligere navne til, så jeg håber fortsat på, at navne som Björk, Blur, Taylor Swift, Beyoncé, Love Shop, The Twilight Sad, Belle & Sebastian, Foxes In Fiction, Best Coast, Alvvays, Champs, Coldplay, Lana del Rey, Sharon van Etten, Strand Of Oaks, Foo Fighters, The New Pornographers, Ride, Swans med flere bliver føjet til. Flere af disse navne spiller på "søsterfestivaler" som spanske Primavera og amerikanske Coachella, og der er allerede en del overlap med Roskilde.

Nå, men det må tiden vise, men min bruttoliste fra, hvad der indtil videre er blevet offentliggjort, fortæller også, at det kan blive endog en meget travl festival:

  • Paul McCartney
  • Disclosure
  • Kendrick Lamar
  • Mew
  • Muse
  • Einstürzende Neubauten
  • Father John Misty
  • Jamie XX
  • Marie Key
  • Nicki Minaj
  • Noel Callagher
  • Thåström
  • The War On Drugs
  • Broken Twin
  • Foxygen
  • Lars H.U.G.
  • The Minds Of 99
  • The Mountains
  • Susanne Sundfør
Og listen bliver nok længere, når jeg får dykket lidt mere ned i de enkelte navne. Vel vidende, at jeg ikke når det hele, og den endelige plan laves først, når de specifikke tidspunkter er på plads. Men de navne, der er skrevet med fed, SKAL jeg opleve.

Hvorom alting er, glæder jeg mig til endnu en omgang på de overpissede græsarealer ved Roskilde.

torsdag den 2. april 2015

Double Lakridsporter

Som jeg skriver lige her, er Lakridsporter fra Det Lille Bryggeri blandt mine absolutte yndlingsøl, og forleden fik jeg så smagt dens storebror, Double Lakridsporter.

Der er tale om en meget kraftfuld porter - både i smag og procenter (8,8%). Men den er ingenlunde sprittet, og selvom der er dobbelt-op på lakridsen, har den fortsat porterens karakteristiske brændte eftersmag - og sødlige smagsnoter af mørk chokolade.

Den er samtidig meget fyldig i smagen, og generelt er der tale om en meget helstøbt øl. Jeg har sat én til lagring, og den glæder jeg mig allerede til at smage, når den bliver åbnet om et par år eller tre.

Selvom jeg snildt kunne forestille mig, at den vil være et perfekt match til en is- eller chokoladedessert, vil jeg foretrække at nyde den "alene".

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt udenfor Ringsted.

Skål!