Her mødes vi kl. 09.00 ved Avnstrup Asylscenter, og ligesom ved træningen om onsdagen inddeles vi så i hold i forhold til tempo og distance. Der er ikke så mange med om søndagen, men alligevel er vi altid mindst tre hold. Der løbes i cirka 1 time, og mit hold plejer at ramme 9-10 km. på den tid.
Jeg havde forinden ikke tidligere løbet i skoven - bortset fra dengang, jeg legede soldat - men efterhånden som tiden er gået, er jeg nået frem til den erkendelse, at jeg næsten ikke kan undvære den træning. Og som jeg for et stykke tid siden skrev på Facebook, så er løb i skoven, som et Kinderæg - meditation, naturoplevelse og god træning på én og samme gang.
Meditation fordi du kun er dig selv - og dit hold. Og så måske andre motionister på løbeben, cykel med videre. Der er ingen biler, fodgængere og andre forstyrrende elementer. Du nyder turen - eller så meget, som du nu kan... - og tankerne får lov til at flyve afsted.
Naturoplevelse fordi du oplever skoven på nærmeste hold. Skovens dyr (hvis de ikke er blevet skræmt bort af din astmatiske stønnen), skovens skift i takt med årstiderne og du kommer ad stier, du ellers normalt ikke vil komme.
God træning fordi du bliver udfordret og presset noget mere end på asfalt. Veje/stier er eksempelvis mere kuperet og det blødere underlag kræver også flere kræfter. Det ses også af tiderne, hvor vi typisk er 30-60 sekunder længere om hver km. end på asfalt. Og samtidig er det en god afveksling til landevej og by.
Så denne form for træning kan jeg kun give mine varmeste anbefalinger. Og nu glæder jeg mig allerede til næste tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar