Boglæsningen her på matriklen havde også i en periode ligget lidt for stille. Dels fordi, Netflix havde taget lidt for meget over, dels grundet nogle hektiske måneder på såvel arbejds- som hjemmefronten.
Men nu kom jeg i gang igen, og det var med to meget fine læseoplevelser.
I Dyrets År tager Lone Hørslev livtag med den historiske roman, og det slipper hun dæleme godt fra. Vi er i 1600-tallet, og omdrejningspunktet er Marie Grubbe, der er gift med den norske statsholder, Frederik Gyldenløve. Ægteskabet er blottet for kærlighed og passion, og i stedet kaster Marie Grubbe sin sprudlende og brændende kærlighed på den franske ritmester Blanquefort. Det kommer der en meget sanselig, lidenskabelig og skæbnesvanger fortælling ud af, hvor Hørslev med stor overbevisning får tegnet et gribende fortræt af Marie Grubbe, som satser alt på kærligheden - og taber alt. Og samtidig formår hun at tegne den tid, Grubbe og de andre personer levede i, så du, som læser, også får den historiske dimension med. Det med et sprog, der er vedkommende, smukt og stærkt.
Alt i alt en romantisk og historisk roman fra den absolut øverste hylde. Hermed anbefalet.
Hvor Lone Hørslev er ved at blive én af mine yndlingsforfattere, har Helle Helle længe været det, og hendes seneste roman, Hvis det er, rokker ikke ved det faktum. Snarere cementerer den det.
Omdrejningspunktet er to løbere - en mand og en kvinde - der render ind i hinanden i en stor jysk skov. De er faret vild og kommer til at tilbringe to dage sammen. Symbolikken er til at tage og føle på, for der er tale om to personer, der tilsyneladende også er faret vild i tilværelsen. To stille eksistenser, og manglen på et levet liv står malet over siderne.
I skoven er de afskåret fra omverdenen, og de har ikke andet at foretage sig end at være tilstede i dette møde. De nærmer sig hinanden, men taler også forbi hinanden, og over siderne folder en historie med ømhed og nærvær, men også tomhed og fravær sig ud, og rammer læseren med lige dele sorg og håb.
Som sædvanligt sker der meget lidt i hendes bøger, men bag ordene sker der en masse, og som læser, digter du selv videre på linjerne og danner dine egne billeder. Det stramme sprog gør, at hver side er mættet med indtryk. Mange står af på den måde, hun skriver på, men jeg er ikke én af dem. Faktisk er det meget givende og højner læseoplevelsen.
Alt i alt er der tale om Helle Helles hidtil bedste roman. Det siger ikke så lidt. Hermed anbefalet!
Næste bog bliver for mit vedkommende Jussi Adler-Olsens seneste bind i Afdeling Q-serien, Den Grænseløse. Og den glæder jeg mig til at gå i gang med.
Omdrejningspunktet er to løbere - en mand og en kvinde - der render ind i hinanden i en stor jysk skov. De er faret vild og kommer til at tilbringe to dage sammen. Symbolikken er til at tage og føle på, for der er tale om to personer, der tilsyneladende også er faret vild i tilværelsen. To stille eksistenser, og manglen på et levet liv står malet over siderne.
I skoven er de afskåret fra omverdenen, og de har ikke andet at foretage sig end at være tilstede i dette møde. De nærmer sig hinanden, men taler også forbi hinanden, og over siderne folder en historie med ømhed og nærvær, men også tomhed og fravær sig ud, og rammer læseren med lige dele sorg og håb.
Som sædvanligt sker der meget lidt i hendes bøger, men bag ordene sker der en masse, og som læser, digter du selv videre på linjerne og danner dine egne billeder. Det stramme sprog gør, at hver side er mættet med indtryk. Mange står af på den måde, hun skriver på, men jeg er ikke én af dem. Faktisk er det meget givende og højner læseoplevelsen.
Alt i alt er der tale om Helle Helles hidtil bedste roman. Det siger ikke så lidt. Hermed anbefalet!
Næste bog bliver for mit vedkommende Jussi Adler-Olsens seneste bind i Afdeling Q-serien, Den Grænseløse. Og den glæder jeg mig til at gå i gang med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar