lørdag den 31. januar 2015

Den Grænseløse

For et par uger siden vendte jeg sidste side i Jussi Adler-Olsens 6. bind i Afdeling Q-serien, Den Grænseløse. Og det med indtrykket af én af de bedste spændingsromaner, jeg havde læst meget længe.

Det indtryk har ikke ændret sig siden da, men snarere stadfæstet sig. Konceptet er det samme, som i de foregående bind - en mystisk sag lander på Afdeling-Q's bord, og over de næste mange sider folder to parallelle historier sig ud, hvor du følger dels opklaringsarbejdet, dels "de jagede".

Det giver en spændende og medrivende historie, der samtidig er satans godt skrevet - som altid hos Jussi Adler-Olsen og Afdeling Q-serien.

Det betød også, at nattesøvnen flere nætter blev stærkt begrænset, for jeg skulle da lige have næste kapitel med. For om nogen mestrer Jussi Adler-Olsen det at lave såkaldte "cliffhangere" og "pageturnere".

Jeg skal ikke afsløre handlingen her, men kan kun opfordre alle, som holder af krimier og spændingsromaner til at kaste sig over den. I bliver ikke skuffede.

Selv venter jeg allerede i spænding på næste bind i serien - der skulle vist komme 8 i alt.

Nu er jeg så gået i gang med Jens Christian Grøndahls Jernporten, og efter de første knapt 100 sider kan jeg konkludere, at den holder samme høje niveau, som flere af hans tidligere romaner.

Ingen kommentarer: