lørdag den 31. januar 2015

Den Grænseløse

For et par uger siden vendte jeg sidste side i Jussi Adler-Olsens 6. bind i Afdeling Q-serien, Den Grænseløse. Og det med indtrykket af én af de bedste spændingsromaner, jeg havde læst meget længe.

Det indtryk har ikke ændret sig siden da, men snarere stadfæstet sig. Konceptet er det samme, som i de foregående bind - en mystisk sag lander på Afdeling-Q's bord, og over de næste mange sider folder to parallelle historier sig ud, hvor du følger dels opklaringsarbejdet, dels "de jagede".

Det giver en spændende og medrivende historie, der samtidig er satans godt skrevet - som altid hos Jussi Adler-Olsen og Afdeling Q-serien.

Det betød også, at nattesøvnen flere nætter blev stærkt begrænset, for jeg skulle da lige have næste kapitel med. For om nogen mestrer Jussi Adler-Olsen det at lave såkaldte "cliffhangere" og "pageturnere".

Jeg skal ikke afsløre handlingen her, men kan kun opfordre alle, som holder af krimier og spændingsromaner til at kaste sig over den. I bliver ikke skuffede.

Selv venter jeg allerede i spænding på næste bind i serien - der skulle vist komme 8 i alt.

Nu er jeg så gået i gang med Jens Christian Grøndahls Jernporten, og efter de første knapt 100 sider kan jeg konkludere, at den holder samme høje niveau, som flere af hans tidligere romaner.

torsdag den 29. januar 2015

Top-10 - The Smiths

For et år tids siden, smed Jens Unmack en top-10 over de bedste sange med The Smiths på sin fine blog. Og efter flere tilløb er jeg nu klar med mit eget bud.

En nærmest umulig øvelse - al den stund, at der er tale om ét af de bands, jeg har lyttet mest til - og fortsat lytter til. Og hvor der er meget, meget få svagheder i deres bagkatalog. Et bagkatalog, der, om noget, var mit soundtrack fra midten af firserne og frem efter, og hvor størsteparten fortsat står distancen her 28 år efter, at bandet udsendte sit sidste studioalbum.

Nå, men nok "snak", og i prioriteret rækkefølge:
  1. Well I Wonder (Meat Is Murder)
  2. Please, Please, Please Let Me Get What I Want (Hatful Of Hollow)
  3. Girlfriend In A Coma (Strangeways, Here We Come)
  4. There Is A Light That Never Goes Out (The Queen Is Dead)
  5. Wonderful Woman (This Charming Man - B-side)
  6. The Boy With The Thorn In His Side (The Queen Is Dead)
  7. This Night Has Opened My Eyes (Hatful Of Hollow)
  8. Asleep (The World Won't Listen)
  9. The Hand That Rocks The Cradle (The Smiths)
  10. Some Girls Are Bigger Than Others (The Queen Is Dead)
Alle sangene findes, i forskellige versioner, på Youtube, men her er min egen personlige favorit:

tirsdag den 27. januar 2015

King Titus

Et af de bryggerier, jeg ikke smagte øl fra under mit besøg i New York, men som fangede min interesse, da jeg stod i Chelsea Whole Foods Market og skulle købe lidt øl med hjem, var Maine Beer Company. Jeg blev fanget af dels deres meget enkle etiketter, dels bryggeriets etiske tilgang, med blandt andet brug af økologiske råvarer og at 1% af deres indtægter går til miljøorganisationer.

Så med hjem havde jeg deres King Titus, der er opkaldt efter en gorilla fra et reservat i Rwanda. Der er tale om en porter på 7,5%. Og modsat de "gængse" portere, er der her tale om noget bitter og humlet udgave. Det gør den til en ganske spændende øl, men uden, at jeg blev helt imponeret. 

Sammen med den lidt bitre eftersmag er der også blandt smagsnoterne kaffe og chokolade. Den er forholdsvis let i smagen, og kun med lidt fylde, hvilket også gør, at den vil være egnet som dessertøl.

Men selvom jeg ikke var voldsomt imponeret, vil jeg ikke gå udenom øl fra Maine Beer Company, skulle jeg støde på dem en anden gang. Om ikke andet, så for at støtte det gode formål.

Skål!

søndag den 25. januar 2015

Michael Møller og Jacob Bellens i DR Koncerthuset

Scenen er klar til aftenens to navne
Årets første koncert, i hvert fald for mit vedkommende, fandt sted torsdag aften i DR Koncerthuset, hvor danske Michael Møller og Jacob Bellens, som var hovednavnet på billetten, spillede op og ud.

Michael Møller lagde for, hvor det kun var ham og et klaver på scenen. Og en håndfuld endnu ikke udgivne sange samt den fine The Mountains fra hans band af samme navn.

Det meget nedbarberede lydbillede gjorde, at hans meget fine stemme kom i centrum. Det gav sangene et schwung, men de slap ikke rigtigt scenen. Men trods det lidt ferske ind- og udtryk, var det en koncert, der lover godt for hans kommende album i eget navn.

Stemmen var også i centrum hos Jacob Bellens, og var det bærende element under hans del af koncerten. Men sammen med netop Møller, har han også én af den danske musikscenes største og bedste stemmer.


Til koncerten havde Bellens samlet et velspillende band omkring sig, der formåede at give hans fine melodier fylde og dybde. Sangene koncentrerede sig primært om hans seneste album, My Convictions, men der var desværre ingen afstikkere til hans ene band, I Got you on tape.

Men koncerten blev også uforløst og noget stillestående, og den afsluttende Change of heart blev en langgaber på 10-12 minutter.

Når det er skrevet, skal det også med, at DR Koncerthuset er et fremragende koncertsted. Vi sad aller bagest, men alligevel var udsynet til scenen godt og lyden var slet og ret i top.

Alt i alt en god begyndelse på Koncertåret 2015.


Tak til Michael Møller og Jacob Bellens for en fin koncertoplevelse. Tak til Anita og Mikkel for rigtigt godt og hyggeligt selskab.

Næste koncert bliver på næste mandag, hvor amerikanske Interpol gæster Store Vega. Det glæder jeg mig rigtigt meget til.

fredag den 23. januar 2015

En sort aften i Ringsted

Ét af de mest traditionsrige arrangementer hos Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling er porter-/stout-smagningen. Eller Sort aften, som den gik under onsdag aften i Ringsted Kulturhus.

Et arrangement, der vanligvis er et stort tilløbsstykke blandt de lokale ølentusiaster, og det var også tilfældet i år. Det forstår man jo godt, for porter og stout er nogle dejlige øltyper!

I lighed med tidligere år, havde lokalafdelingen fundet en række spændende øl frem, og for fleres vedkommende var det første gang, jeg stiftede bekendtskab med dem. Men absolut ikke sidste gang.

Aftenens tovholdere, Leif Nygaard og Asbjørn Hedegaard, ledte os gennem smagningen af de 10 øl, hvor der blev fortalt om øllet, bryggeriets historie med videre. Det på en god og oplysende måde.

Aftenens vinderøl er i glasset
Aftenens vinder blev Imperial Stout 2014 fra Shadow Brew, som jeg selv tidligere har skrevet om. I et felt af lutter gode øl, var den også min egen favorit. Stærkt forfulgt af Christmas Eve at a New York City hotel room fra Evil Twin. En Imperial Stout på 10%, som var meget rund og velafbalanceret i smagen.

Aftenen bød også på et glædeligt gensyn med Old Rasputin Russian Imperial Stout fra North Coast. Det er nogle år siden, at jeg senest smagte, og til trods for, at jeg siden har smagt mange fremragende imperial stouts, står den fortsat, som én af mine absolutte favoritter under denne øltype.

Alt i alt endnu et glimrende arrangement i regi af Danske Ølentusiasters Ringsted-afdeling.

Skål!

tirsdag den 20. januar 2015

Choklat

Modsat Ommegang og Ninkasi, havde jeg stødt på øl fra Southern Tier inden, at jeg landede i New York. Undervejs derovre fik jeg smagt lidt mere derfra, og med hjem i kufferten havde jeg deres Choklat. Endnu en øl, der scorer endog meget højt på Ratebeer.

Som navnet nok antyder, er der tale om en chokolade-øl - chokolade-stout, for at være helt præcis. Og chokoladen står da også meget langt fremme i såvel duft som smag. Men også stoutens karakteristiske brændte eftersmag er at finde i smagsnoterne, ligesom tørrede frugter også er det.

Trods de 10%, som den holder, er den ret let i fylde og smag. Men alligevel bliver smagen af chokolade længe på ens smagsløg.

Det er nok en øl, du enten kan lide eller ikke lide. Jeg hører til den første gruppe, men er nok også farvet af, at en anden chokolade-stout, Young's Double Chocolate Stout, i mange år var min absolutte ølfavorit. Og Choklat matcher snildt den. Faktisk er der tale om den bedste chokolade-øl, jeg nogensinde har smagt.

Det er helt klart en nydeøl, der bør nydes alene, da smagen af chokolade vil overdøve den eventuelle ledsagende dessert eller chokolade.

Skål!


søndag den 18. januar 2015

Et besøg hos Søernes Ølbar

Et kig ind i baren
Fredag eftermiddag og nogle timer frem, lagde Søernes Ølbar ved Sortedams Doseringen på Østerbro i København rammer til planlægningsmøde forud for Ølklubbens studietur til Dublin.

Mens søsterbaren, Ørsteds Ølbar, ofte er blevet frekventeret, var det blot mit andet besøg, men det skal der laves om på, for Søernes Ølbar er endnu en anbefalelsesværdig ølbar i København.

Stedet er meget rustikt og hyggeligt indrettet, betjeningen er venlig, vidende og imødekommende og prisniveauet ganske rimeligt. Dertil kommer især et imponerende ølkort. Dette gør også, at stedet er meget velbesøgt - alle stole og bænke var i hvert fald besat i fredags i de timer, vi var der.

Martin og jeg, som var selskabet fredag eftermiddag/aften, koncentrerede os om de 20 fadølshaner, baren byder på. For her er mangt en spændende øl at vælge i mellem, og en herlig blanding af danske og udenlandske øl, med hovedvægten lagt på førstnævnte. Især det fremragende Beer Here var rigt repræsenteret på kortet
Mout & Mocca

Vi kom godt rundt på kortet, og værd at fremhæve er Harwood Brown Porter fra Beer Here, Wookiee IPA fra Amager Bryghus og især Mout & Mocca fra De Molen. En imperial stout på hele 11,6%, med smæk på smagen af kaffe og chokolade. Og meget fyldig og rund.

Der skiftes i øvrigt ud på kortet hver dag, og nogle gange også i løbet af dagen. 

Nu besøgte vi stedet en kold januardag, men når dagene bliver lunere, er der mulighed for at sidde udenfor - tæt på Søerne og nyde godt øl under åben himmel. Og det er endnu et godt argument for at aflægge Søernes Ølbar et besøg.

Hermed anbefalet.

Læs eventuelt mere lige her.

Skål!

lørdag den 17. januar 2015

Årets første musikopdagelser

Nærmest vanen tro kaster diverse årslister nye musikopdagelser og -oplevelser af sig, og over de seneste uger har jeg samlet op på nogle af de navne, jeg primært har noteret fra årslisterne fra musik-sites som Pitchfork, Gaffa og Drowned in sound, samt Jens Unmacks fine blog.

Den øvelse plejer at kaste nogle skæverter af sig, hvor jeg tænker "hvorfor landede lige den udgivelse så højt på listen", men det har ikke været tilfældet denne gang. Faktisk ærgrede jeg mig over, at jeg ikke lidt tidligere var faldet over dem, men bedre sent end aldrig!

Jeg lægger ud med Alvvays, der i sommer udsendte deres selvbetitlede debutalbum. Og havde jeg nået til det i løbet af 2014, var det ganske givet landet på min liste over årets bedste albums. Musikken er solskinspop fra tresserne, og med inspiration fra især Phil Spector. I forgrunden afleverer Molly Rankin bandets melankolske sange med stor overbevisning, og bliver bakket op af nogle meget fine og fængende melodier.

En oplagt kandidat på min årsliste havde også været Singles, der er Future Islands' fjerde studioalbum, men jeg er først stødt på dem nu. Firser-synth og soul i skøn forening, og resultatet er et af de bedste popalbums, jeg har hørt meget længe. Et meget alsidigt album, og med en forsanger, Samuel Herring, hvis stemme emmer af dybde og karakter.

Begejstret er jeg også fra Champs, der ligeledes albumdebuterede sidste år med Down like gold. Det er storladent pop, og med store træk på Arcade Fire. Og over albummets 10 skæringer formår de at variere udtrykket så meget, at du sidder tilbage med indtrykket af et meget homogent og svært ørehængende album.

Det var de tre mest markante opdagelser fra diverse årslister, men også They want my soul med Spoon og det selvbetitlede album med St. Vincent er blevet lyttet med begejstring.

Jeg runder af med en smagsprøve fra hvert af de tre ovennævnte albums:







onsdag den 14. januar 2015

Imperiale

Det Oregon-baserede Ninkasi Brewing Company var blandt de absolut mest interessante bryggerier, jeg stødte på undervejs i New York. Det siger ikke så lidt!

Og med hjem i kufferten havde jeg deres Imperiale, der er en del af en Special Release-serie. Der er tale om en imperial stout på 9,1%. 

Øllen er meget fyldig og rund i smagen, og med smagsnoter af kaffe, karamel og brændte mandler. Smagsnoter, der varer længe ved - på den gode måde.

Og det var måske det, der imponerede mig mest ved den - hvordan den udviklede sig efterhånden som jeg fik smagt mig gennem flasken.

En meget velafbalanceret øl, hvor den forholdsvise høje alkoholprocent på ingen måde skar igennem.

Alt i alt én af de bedste imperial stouts, jeg nogensinde har smagt, og det mest forbandede er, at jeg aldrig er stødt på øl fra Ninkasi herhjemme. Den øl-pusher, der begyndte at importere deres øl, ville gøre de ølinteresserede en stor tjeneste.

Skål!

søndag den 11. januar 2015

Stovt

Én af landets bedste ølblogge er, i min optik, Stovt, der bestyres af Martin Petersen. Dels fordi den fokuserer på mine egne ølfavoritter, nemlig de mørke og sorte. Dels fordi Martin har en rasende god pen, der gør bloggen en fornøjelse at læse.

Nu er Martin så gået om på den anden side af ølkaret, så at sige, hvor han i samarbejde med Kunstbryggeriet Far & Søn har brygget sin første øl.

Den har jeg nu haft æren af at smage. Og helt i tråd med Stovts ånd, er der tale om en meget sort øl i den alkoholtunge ende, hvor den holder 10%.


Øllen dufter og smager dejligt af chokolade og tørrede frugter, hvor især figner, som øllen også er brygget på, er en meget fremtrædende smagsnote.

Trods den noget høje alkoholprocent virker øllen ikke speciel tung, hvilket ellers ofte kan være tilfældet med disse. Den er snarere ganske rund og med en fremtrædende smag af alkohol, uden på nogen måde at virke sprittet.

Selv nød jeg den som en fyraftensøl fredag aften, men den kan også snildt fungere som ledsager til eksempelvis en chokolade-dessert. Den er dog så god, at den bør nydes "uden ledsager".

Alt i alt en fremragende og meget velafbalanceret øl. Jeg håber derfor ikke, at det er den sidste øl, Martin brygger, men skulle det blive tilfældet, slutter han på toppen. Jeg håber, at han selv lagrer et par flasker af den og om et par år så skriver om, hvordan den har udviklet sig.

Du kan i øvrigt lige her læse Martins tidligere blogindlæg om Kunstbryggeriet Far & Søn.

Skål!

lørdag den 10. januar 2015

Seneste boglæsning her på matriklen

Blandt sidste års adventsgaver fra katten, var blandt andet de seneste romaner fra Lone Hørslev og Helle Helle, og begge fik jeg taget hul på over den nu forgangne juleferie.

Boglæsningen her på matriklen havde også i en periode ligget lidt for stille. Dels fordi, Netflix havde taget lidt for meget over, dels grundet nogle hektiske måneder på såvel arbejds- som hjemmefronten.

Men nu kom jeg i gang igen, og det var med to meget fine læseoplevelser.

I Dyrets År tager Lone Hørslev livtag med den historiske roman, og det slipper hun dæleme godt fra. Vi er i 1600-tallet, og omdrejningspunktet er Marie Grubbe, der er gift med den norske statsholder, Frederik Gyldenløve. Ægteskabet er blottet for kærlighed og passion, og i stedet kaster Marie Grubbe sin sprudlende og brændende kærlighed på den franske ritmester Blanquefort. Det kommer der en meget sanselig, lidenskabelig og skæbnesvanger fortælling ud af, hvor Hørslev med stor overbevisning får tegnet et gribende fortræt af Marie Grubbe, som satser alt på kærligheden - og taber alt. Og samtidig formår hun at tegne den tid, Grubbe og de andre personer levede i, så du, som læser, også får den historiske dimension med. Det med et sprog, der er vedkommende, smukt og stærkt.

Alt i alt en romantisk og historisk roman fra den absolut øverste hylde. Hermed anbefalet.

Hvor Lone Hørslev er ved at blive én af mine yndlingsforfattere, har Helle Helle længe været det, og hendes seneste roman, Hvis det er, rokker ikke ved det faktum. Snarere cementerer den det.

Omdrejningspunktet er to løbere - en mand og en kvinde - der render ind i hinanden i en stor jysk skov. De er faret vild og kommer til at tilbringe to dage sammen. Symbolikken er til at tage og føle på, for der er tale om to personer, der tilsyneladende også er faret vild i tilværelsen. To stille eksistenser, og manglen på et levet liv står malet over siderne.

I skoven er de afskåret fra omverdenen, og de har ikke andet at foretage sig end at være tilstede i dette møde. De nærmer sig hinanden, men taler også forbi hinanden, og over siderne folder en historie med ømhed og nærvær, men også tomhed og fravær sig ud, og rammer læseren med lige dele sorg og håb.

Som sædvanligt sker der meget lidt i hendes bøger, men bag ordene sker der en masse, og som læser, digter du selv videre på linjerne og danner dine egne billeder. Det stramme sprog gør, at hver side er mættet med indtryk. Mange står af på den måde, hun skriver på, men jeg er ikke én af dem. Faktisk er det meget givende og højner læseoplevelsen.


Alt i alt er der tale om Helle Helles hidtil bedste roman. Det siger ikke så lidt. Hermed anbefalet!

Næste bog bliver for mit vedkommende Jussi Adler-Olsens seneste bind i Afdeling Q-serien, Den Grænseløse. Og den glæder jeg mig til at gå i gang med.

onsdag den 7. januar 2015

Three Philosophers

Da jeg i november var på ferie i New York, købte jeg også nogle forskellige øl med hjem. Øl, jeg ikke havde smagt før og fra bryggerier, jeg stødte på undervejs på byens gode ølbarer.

Tiden er nu kommet til at smage mig gennem købene, så næste tema, ølmæssigt, her på bloggen er "Øl fra New York".

Jeg lægger ud med Three Philosophers fra Ommegang, der er et New York-baseret bryggeri. Jeg smagte flere af deres øl derovre, og det med stor begejstring. Den begejstring fastholdes med Three Philosophers. 

Øllen kom oprindeligt til verden via en konkurrence på Ratebeer, hvor brugerne beskrev deres drømmeøl. Ommegang fik så til opgave til at brygge Three Philosophers, der er en blanding af en belgisk inspireret quadrupel og så Liefman's Kriek.

Øllen holder 9,7%, og har den søde eftersmag, der er ofte er kendetegnet ved en quadrupel, men også med en humlet bitterhed i eftersmagen. Læg dertil den syrlige og frugtede smag fra krieken.

Alt i alt giver det én af de bedste quadrupler, jeg nogensinde har smagt, og det er fuldt forståeligt, at den får endog meget høje på ratings på Ratebeer. En øl fra den absolut øverste hylde.

Selv vil jeg snart gå på jagt efter flere øl fra Ommegang, for det er et meget spændende bryggeri.

Skål!

mandag den 5. januar 2015

Talk Talk - og den forbandede koncert

Selvom jeg de seneste 30 år har gået til rigtig mange koncerter, er der også rigtig mange, jeg ærgrer mig over, at jeg er gået glip af. Men den, der står øverst på min liste, fandt sted 16. august 1986 i Valby-Parken, hvor New Order, Depeche Mode og Talk Talk stod på plakaten.

Jeg husker ikke i dag, hvorfor jeg ikke kom af sted. Jeg var allerede på det tidspunkt en stor fan af Depeche Mode, ligesom New Order og Talk Talk blev lyttet meget på ungdomsværelset. Siden da har jeg dog oplevet New Order én gang og Depeche Mode 7 gange. Men Talk Talk nåede jeg aldrig - desværre.

Men en måned forinden koncerten i Valby, spiller bandet i Montreux i Schweiz. Den koncert blev heldigvis foreviget og sendt på DVD i 2008. Flere af sangene fra den er også at finde på Youtube, og det er én af de koncertoptagelser, jeg ofte vender tilbage til, når jeg zapper rundt "derinde".

Hovedvægten er lagt på det album, de udsendte det år, The colour of spring, og med afstikkere til især forgængeren, It's my life.

Og når jeg i dag genser dele af koncerten, forbander jeg mig selv endnu mere, at jeg ikke var at finde i Valby-Parken den aften, de spillede der. Bandet spiller overlegent, og forsangeren Mark Hollis synger med en så gribende inderlighed, at de 87 minutter er en lang gåsehudsfremkaldende koncert. Som i nedenstående, hvor han glider længere og længere væk i sangen og sig selv, mens man selv kun kan sidde måbende tilbage. Det bliver næsten ikke smukkere!

Talk Talk er desværre ikke mere, men deres musik vil leve forevigt, og jeg er sikker på, at dem, der har haft muligheden for at opleve dem live, vil have den oplevelse indprentet resten af deres liv.


lørdag den 3. januar 2015

Koncertåret 2015

Der er nu for alvor taget hul på et nyt år. Det kan på nogle områder være en ny begyndelse. På andre en fortsættelse af den retning, der blev udstukket året og årene forinden.

Og sidstnævnte gør sig gældende for så vidt angår denne skribents koncertaktivitet. Jeg fastholder nemlig beslutningen fra 2012 om at beskære koncertaktiviteten ganske meget, men der er alligevel en del koncerter på tapetet:


Årets første koncert bliver 22. januar, hvor Jacob Bellens spiller op og ud i DR Koncerthuset. Det bliver første gang, at jeg oplever en solo-koncert med ham, men hans koncerter med I got you on tape og Murder har været fremragende, og det bliver solo-koncerten ganske givet også. Med sig har han et fremragende solo-album, My Convictions, men mon ikke, at der også kommer smagsprøver fra blandt andet I got you on tape-bagkataloget. Som "special guest" optræder Michael Møller, der blandt andet har gjort sig i moi Caprice. Endnu en personlig favorit, så der venter ganske givet en meget fin aften for Anita, Mikkel og undertegnede.

1½ uge efter går amerikanske Interpol på scenen i Store Vega. Og mine forventninger er tårnhøje. De leverede sidste år en fremragende koncert på Roskilde, ligesom deres seneste album, El Pintor, slet og ret er fabelagtigt. Det bliver en kuldslået og melankolsk aften, med sange fra hjertets og sjælens mørkeste afkroge - på den smukke måde. Jeg glæder mig meget til koncerten og selskabet i form af Per, Frank, Peter og Lotte.

Lidt over en måned efter Interpol, står danske Love Shop så på samme scene. Et af landets bedste bands - såvel på plade som live. Jeg så dem to gange sidste år og hver gang var det en fantastisk oplevelse. Denne gang har de så et nyt album, Kærlighed & Straf, med i bagagen. Et album, der i min optik, er blandt noget af det bedste, de nogensinde har præsteret. Så jeg er sikker på, at Claus, Per og jeg får en fantastisk aften.

Foruden disse tre, er det p.t. "kun" årets Roskilde Festival, der er på tapetet, hvor min kat var så flink at give mig en billet til alle dagene i julegave. Den lokale Ringsted Festival bliver igen i år ganske givet sprunget over.

Jeg runder af med en live-optagelse med hver af de ovennævnte:





fredag den 2. januar 2015

Stille Nacht

Julen varer som bekendt til påske, mens juleøl-temaet her på bloggen kun varer til nytåret, hvor der rundes af med en "konge-øl", nemlig Stille Nacht fra belgiske De Dolle Brouwers.

Øllen blev købt hos Toft Vin på Islands Brygge - nærmest som en slags julegave til mig selv. Det er flere år siden, at jeg senest smagte den, men huskede den, som værende fremragende. Og lige i dette tilfælde spillede hukommelsen mig ikke et pus!

Der er tale om en belgisk strong ale på hele 12%, men den smager ingenlunde sprittet. Snarere er den både sødlig og krydret i smagen, og med smagsnoter af figen og svesker. Den er lidt flad i smagen, der også gør, at den er bedst egnet som nydeøl - kun i selskab med dagens og aftenens indtryk.

Alt i alt en øl fra den absolut øverste hylde, og en personlig note er, at jeg til næste år køber flere flasker af den, så der også er et par til lagring.

Skål!