torsdag den 29. maj 2014

Et marathonløb i 2015

Sidste mandag tog jeg ganske givet (endnu?) en dum beslutning. Jeg besluttede nemlig, at jeg i 2015 vil ende til den tid 6 års pause og stille til start i et marathonløb et-eller-andet-sted.

Inspirationen kom dels fra Copenhagen Marathon, der blev afviklet dagen før, dels fra et billede, en tidligere HH-klassekammerat havde lagt på Facebook fra hendes deltagelse i en triathlon.

"Pludselig" begyndte jeg at savne det at sætte sig et mål og så træne hen mod dette, og fik derfor lyst til at tage en tur til. Dette gjorde jeg især i perioden 1998 til 2005, hvor jeg løb 16 marathonløb i ind- og udland. Sidenhen kom der så to mere til, men siden 2009 har jeg "ligget stille".

Men nu skal det altså være, og målet er et løb i efteråret 2015. Det giver tid til at træne fornuftigt op og begrænse risici for overbelastningsskader. Fakta er nemlig, at jeg under løbet i 2009 fik en overbelastningsskade i den højre hofte, som fortsat genererer mig, samtidig med, at jeg døjer med tilbagevendende rygproblemer.

Det betyder også, at første fase, der strækker sig over de næste 4 til 5 måneder, vil koncentrere sig om følgende:
  • Fortsætte styrketræningen i mit lokale træningscenter, suppleret med ture på løbebåndet og spinning
  • Træningsture på min racercykel 1 til 2 gange om ugen
  • Kostomlægning, hvor især kartofler, hvidt brød og slik droppes, og hvor der især skrues op for grønt og magert kød. Jeg har dog ingen intentioner om at droppe øl og vin!
Dette skulle gerne lede til en styrket ryg og ikke mindst et vægttab på gerne 8 til 10 kg.

Næste fase bliver så langsom optrapning af løbetræningen, hvor et medlemsskab i den lokale motionsklub ganske givet bliver overvejet nøje.

Hvor løbet bliver, ved jeg ikke endnu, men Amsterdam er et godt bud. Det skulle være et godt løb, med en forholdsvis flad rute. Berlin er også med i spillet, men der har jeg løbet tre gange tidligere.

Jeg vil, fra tid til anden, lave en status her på bloggen. Mest som et middel til at holde motivationen og mig selv til ilden!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Godt kørt! Man skal sætte sig mål....og sætte sig spor!
Amsterdam er målet! Og så må dine læsere jo gøre deres del af motivationsarbejdet! Klø på!