Nærmest vanen tro, medfører de lister over årets bedste udgivelser, der hvert år smides på gaden i december, en række navne af sig, som jeg ikke kendte i forvejen. Og når musik nu en gang er livets salt, læses listerne på blandt andet musiksites som Pitchfork og Drowned in sound og især Jens Unmacks fine blog med stor interesse.
En del navne er i forlængelse heraf blevet lyttet og vejet, og især tre har efterfølgende bidt sig fast:
Først og fremmest er der London Grammar, der på deres fine debutalbum, If you wait, spiller i krydsfeltet mellem den elektroniske musik og guitarrocken - ikke ulig de meget fine Bat for lashes. Især bliver jeg fanget af Hannah Reids luftige vokal, der støtter melodierne på smukkeste vis.
En smuk og lugtig vokal har Julianna Barwick også. Det står lysende klart på albummet, Nepenthe, som er indspillet på Island - i øvrigt sammen med flere af Sigur Ros' samarbejdspartnere. Det er der kommet et drømmende og himmelstræbende album ud af, der trækker på inspiration fra såvel netop Sigur Ros som Twin Peaks og Enya.
Endelig er der det amerikanske band, Local Natives, der på Hummingbird lyder mere engelske end mange engelske bands gør. Det er indierock/-pop i fineste potens. Der er ikke meget nyt under solen, men det gør heller ikke noget, når det, der så er der, er ørehængere fra start til slut.
Og alt dette, er også noget af det dejlige ved musik, hvor der hele tiden er nye veje at gå, nye veje at opdage.
En del navne er i forlængelse heraf blevet lyttet og vejet, og især tre har efterfølgende bidt sig fast:
Først og fremmest er der London Grammar, der på deres fine debutalbum, If you wait, spiller i krydsfeltet mellem den elektroniske musik og guitarrocken - ikke ulig de meget fine Bat for lashes. Især bliver jeg fanget af Hannah Reids luftige vokal, der støtter melodierne på smukkeste vis.
En smuk og lugtig vokal har Julianna Barwick også. Det står lysende klart på albummet, Nepenthe, som er indspillet på Island - i øvrigt sammen med flere af Sigur Ros' samarbejdspartnere. Det er der kommet et drømmende og himmelstræbende album ud af, der trækker på inspiration fra såvel netop Sigur Ros som Twin Peaks og Enya.
Endelig er der det amerikanske band, Local Natives, der på Hummingbird lyder mere engelske end mange engelske bands gør. Det er indierock/-pop i fineste potens. Der er ikke meget nyt under solen, men det gør heller ikke noget, når det, der så er der, er ørehængere fra start til slut.
Og alt dette, er også noget af det dejlige ved musik, hvor der hele tiden er nye veje at gå, nye veje at opdage.
Og udover disse, lyttes der i disse dage også temmeligt meget
til nye albums med Beyonce og Mikael Simpson, ligesom jeg dykker ned i det canadiske band, Lightning Dust.
Jeg runder af med et par smagsprøver fra årets første musikopdagelser – lyt med:
Jeg runder af med et par smagsprøver fra årets første musikopdagelser – lyt med:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar