Håndbold i Ringsted

I de sidste par år har Ringsteds håndboldherrer - også kaldet TMS Ringsted - ligget i den bedste håndboldrække herhjemme. Godt nok hovedsageligt i bunden - men nogen skal jo ligge der! - og kæmper hvert år om at undgå nedrykning. Det giver så mulighed for at opleve nogle af landets bedste hjemlige håndboldspillere, når eksempelvis KIF Kolding København, Bjerringbro-Silkeborg og Skjern gæster byen på Midtsjælland.

Her på matriklen er håndboldinteressen ikke den største, om end jeg alligevel følger lidt med i holdets gøren og laden. Det er derfor også yderst sjældent, at jeg tropper op til holdets hjemmekampe, hvilket dog også skyldes, at jeg mere eller mindre hver anden weekend er i Parken for at se FC København spille. Og så må der prioriteres - man er jo ikke 40 år længere!

Så de sidste par år har jeg kun været af sted, når holdet har spillet mod Skjern. Og årsagen til, at det netop er dem er, at nogle gode venner er i familie med Skjerns træner. De bor i Viby Sjælland, så udekampen mod Ringsted er den bedste mulighed for dem til at opleve Skjern.

Det var også tilfældet i går, hvor holdene igen tørnede sammen. Kampen endte med et sviende nederlag til Ringsted på 23-38, og der var fra start til slut stor klasseforskel på holdene. Det skulle der også gerne være, al den stund, at formstærke Skjern ligger i toppen, mens Ringsted ligger i bunden med 0 point efter 9 kampe. Dertil kommer, at Skjern kunne stille med to af profilerne fra herrelandsholdet, Henrik Mølgaard og Kasper Søndergaard. Sejren kunne nok have været blevet endnu større, havde Skjern ikke sluppet gashåndtaget til sidst. Og som jeg sagde til mine venner samt Skjerns træner efter kampen, så er vi her i Ringsted kendte for at sørge godt for vores gæster!

Nå, men trods klasseforskellen, blev vi vidner til en til tider meget velspillet håndboldkamp, hvor hjemmeholdet forsøgte at kæmpe med deres midler, mens gæsterne brillerede med flere fine detaljer, hurtige opløb og ikke mindst fremragende forsvars- og målmandspil. 

Men det der, som Ringsted-mand, imponerede mig mest var opbakningen til holdet. Selvom det igen i år ligger i bunden, var hallen nærmest pakket til sidste sidde-/ståplads og gennem samtlige 60 minutter blev det klappet og trommet frem af et engageret publikum. At jeg så har en aversion mod den evindelige høje musik, der spilles, når Ringsted angriber, er en helt anden historie.

Og derfor blev jeg også meget grebet af kampen og tanken om at troppe op til andre kampe end mod Skjern ligger mig ikke fjern. Du bruger 1½ times tid, billetten koster 100.- og du får mulighed for at opleve landets bedste herrehåndbold. Og samtidig kan du støtte hjembyens håndhold-stolthed.

Samtidig blev jeg undervejs sendt tilbage til 1970'erne, hvor Ringsted huserede i den daværende 1. division. Her kunne du stort set hver anden uge opleve mange landsholdsprofiler, så som Michael Berg, Anders Dahl, Mogens Jeppesen, Erik Bue Petersen, Heine Sørensen, Iver Grunnet og Carsten Haurum, og det gjorde jeg så sammen med enten nogle fodbold-/klassekammerater eller far-Knud.

Hvorom alting er, er det nok ikke sidste gang i denne sæson, at jeg er til håndbold i Ringsted.