mandag den 8. april 2013

Tættere på 50 end 40....

3 måneder gammel
Forleden fyldte jeg 45 år, og kan nu notere, at jeg er tættere på at være 50 end 40, men det er jo den vej, det går.

Jeg kan også notere, at jeg oftere og oftere taler om, at alder kun er et tal på en linje og at du ikke er ældre end du føler, at du er eller gør dig selv til. Og at jeg taler mere og mere om, hvad der skete for 20 år siden end hvad der skete for 2 år siden. Men det er jo den slags ting, der sker.

Så jeg ved også, at det kun går én vej, og det er ned ad bakke, hvor det eneste, du har at se frem til, er brilleglas med glidende overgange, portvinsnæsen, slumretæppet og et tidspunkt, hvor du hellere vil have en spegepølsemad og TV2 Charlie er den eneste kanal, du ser. Men det er jo den vej, det går.

PS. Selvironi KAN være anvendt.

Ingen kommentarer: