søndag den 30. december 2012

2012 - i bakspejlet

På mandag kl. 24.00 lægger vi 2012 bag os, og endnu et begivenhedsrigt år har det været. Der var OL, et gudsjammerligt kedeligt Tour de France, EM i fodbold, skoleskyderier, en regnvåd sommer, Gangnam-style, genvalg af Barack Obama, homo-vielser, et arabisk forår der bliver til vinter i Egypten og Syrien, Fattig-Carina og Dovne-Robert, den første ulv i Danmark i mere end 100 år, en Thorning-regering, der slingrede og sejlede videre, men fik brudt blokpolitikken og fandt en smule fodfæste, akutpakker, juletræs-gate og hvor det for medier, lægmand og politiske modstandere blev gjort legitimt at skrive hvad som helst om andre politikere og svine dem til på Facebook, Twitter, debatfora og så videre.
 
Men for fine årskavalkader, vil jeg henvise til denne:
 
Anne Sophia Hermansen
 
Personligt har det også været et godt og begivenhedsrigt år, med mange gode oplevelser og slet og ret bare væren. Jeg har her på blog'en skrevet lidt om, hvad der er sket her på matriklen og omegn, men en kort status.... 

  • En fantastisk Roskilde Festival, med Bruce Springsteen og The Cure som de lysende højdepunkter
  • Der var pragtfulde ture til Bremen, Manchester/Liverpool og München
  • Jeg fik skåret min koncertaktivitet ganske betragteligt ned, men det blev til fine oplevelser med blandt andet Coldplay, Magtens korridorer og Raveonettes
  • Mange gode stunder i haven, der netop nåede stadiet for vedligeholdelse
  • FCK og Manchester United fuckede store forspring op i deres respektive ligaer og mistede mesterskabet på mållinjen
  • Jeg fik læst Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-bøger
  • Jeg blev bidt af den der Instagram-app til min iPhone
  • Jeg var til et smukt og fantastisk bryllup for min gode ven, Claus
  • Jeg fik købt en ny, men fortsat gammel bil
  • Jeg fik fortsat den cykeltræning, jeg genoptog sidste år
  • Jeg fik nydt mange gode stunder i gode venners og familiens selskab

Dertil kommer en masse gode musik-, bog-, film- og fodboldoplevelser.

Men året vil også blive husket for nogle dårligere ting. Jeg fik stjålet min 16 år gamle Centurion-cykel, flere i familien blev ganske alvorligt sygdomsramte, og flere af de ting, jeg i forskellige sammenhænge rakte ud efter, blev ikke til noget.

Tak er ofte kun et fattigt ord, men alligevel tak til alle dem, der var med til at gøre 2012 til endnu et dejligt år. Endnu et år til bogen. Gode venner, gode naboer, min dejlige familie og så videre - ja, ingen nævnt, ingen glemt.

Jeg glæder mig allerede til at tage hul på et nyt år og ved, at det bliver et godt et af slagsen.....

Godt nytår!

Ingen kommentarer: