Matador og Forbrydelsen III

P.t. løber to danske serier over skærmen, der begge vækker stor begejstring her på matriklen.

Den ene er - naturligvis! - Matador. Serien er mere end 30 år gammel, men virker fortsat frisk og vital, om end flere medier ved denne genudsendelse har moret sig med at finde diverse faktuelle fejl. Uha, tænk sig, at der skulle være fejl i en fiktiv tv-serie! Det er (vist) syvende gang, at serien løber på en dansk kanal, og jeg har fulgt med hver gang. Det skal ikke udelukkes, at jeg ved visse genudsendelser har misset et afsnit eller to, men denne gang sidder jeg, ligesom ved genudsendelsen i 2006, klistret foran husalteret lørdag efter lørdag - og skulle jeg undtagelsesvis ikke være hjemme, optages afsnittet naturligvis!

Og det gør jeg, og hundrede tusinder andre, fordi der slet og ret er tale om den bedste danske tv-serie, der nogensinde er lavet. Skuespillet, historien om en søvnig provinsby, magtkampe og familiemæssige genvordigheder og beskrivelsen af perioden fra 1929-1947, hvor historien udspiller sig, er uovertruffen. Og så er den ualmindelig morsom! Min egne oplevelser med serien er også blev styrket ved, at mine forældre er opvokset i den periode, serien foregår og kunne føje yderligere historier og anekdoter til handlingen.

Og fra genudsendelse til genudsendelse lægger du mærke til nye detaljer, nye sider (for mit vedkommende er det p.t. den politiske historie, jeg bider fast i), ligesom sympatien for nogle karakterer kan skifte eller blive mere udbredt (for mit vedkommende er det p.t. Laura i det Varnæske køkken, der begejstrer, med hendes jagen med Agnes, under dække af egen nysgerrighed efter, hvad der sker i de herskabelige stuer).

Og dagen efter det ugentlige Matador-afsnit, blændes der op for Forbrydelsen III. Igen er der tale om en serie, hvor medierne inviterer tidligere politifolk ind for at finde fejl i handlingen. Uha, tænk sig, at der skulle være fejl i en fiktiv tv-serie!! Og igen sidder jeg klisteret foran husalteret eller sikrer, at afsnittet bliver optaget.

Jeg var meget, meget begejstret for den første runde om mordet på Nanna Birk Larsen. Historier blev vævet ind i hinanden, med blandt andet politiets jagt på morderen og kommunalvalgkamp i København. Alle skuespillerne var fremragende, men jeg husker mest Sofie Gråbøl som Sarah Lund og Lars Mikkelsen som Troels Hartmann, som dem, der stak mest ud. Undervejs hober gættene om, hvem der er morderen sig op og ender naturligvis med én, stort set ingen havde gættet på.

Forbrydelsen II, der bliver sendt i 2009, 2 år efter I, fanger mig ikke. Historien vil for meget og handlingen er for mørk og for fortættet, og skuespillet fanger ikke. Sådan var i hvert fald oplevelsen her på matriklen.

Men nu er Forbrydelsen tilbage i topform. Mordene hober sig op og trækker tråde ind i den folketingsvalgkamp, der løber landet over. Igen ender mange spor blindt, frustrationerne hober sig hos efterforskerne og hos familien Zeuthen, hvis datter er blevet kidnappet af morderen - eller én af morderne. I stuen sidder man og gætter løs, aner konturer af konspiration og nikker genkendende til spillet i valgkampen. Og det hele så gribende, at du håber, at afsnittet aldrig vil ende - eller at forløsningen "sker nu". 

Så alt i alt to eksempler på dansk drama, når det er bedst, og jeg glæder mig allerede til næste weekends afsnit!

PS. Morderen er Maja Zeuthens nye mand, børnelægen Carsten. Siger det bare.... Eller det var i hvert fald mit inden gårsdagens afsnit, men i dette ser man ham sammen med Maja, mens politiet jager morderen, så det gæt var OGSÅ ved siden af....