torsdag den 19. januar 2012

Så skete det igen....

Forleden kom endnu en sag om sexmisbrug for dagen, hvor en 55-årig mand gennem 16 år angiveligt har sexmisbrugt i alt 9 børn, 7 af dem er hans egne. Og sidenhen har aviserne skrevet om flere sager.

Vanen tro, går diskussionen nu på, hvad myndighederne kunne og burde have gjort. Og det kan være meget sundt, når sådanne sager dukker at diskutere "kunne vi have gjort noget anderledes", "har vi brug for andre værktøjer" og så videre. Men grænselinjen til privatlivets fred er ofte mere end papirtynd, og heldigvis er disse sager undtagelserne. Omvendt er det måske også bedre, at myndighederne følger op én gang for meget end én gang for lidt.

Men - det er jo ikke myndighederne, der står bag misbruget og mishandlingen. Og igen kan man stille spørgsmålet: Hvor er de sidste procenter af samvittigheden, der gør, at du ikke begår disse handlinger? Der gør, at du ikke knalder og misbruger dine børn eller generelt gør ugerninger mod andre. Der kan være psykologiske forklaringer om opvækst, magt, dominans med videre, men der findes ingen - INGEN - undskyldninger for sådanne handlinger.

Og gang på gang overgår virkeligheden eksempelvis film som Lilja4ever, hvis handling og skæbneberetning nærmest er uudholdelig, hvilket også gjorde den til en nødvendig film.

Sagen er uudholdelig og lige til at tude over, men heldigvis kom den for dagen. Og for hver sag, der falder dom i, er der én sag mindre, og det må være det eneste positive, der er at skrive om det. Blot kan man frygte, at der findes en masse, masse sager, der aldrig gør det. Myndighederne kan ikke vade ind i alle hjem, børnene vil måske ikke anmelde misbruget af frygt for repressalier eller at miste faderens "kærlighed" og så videre. Og derfor glæder det mig, at blandt andet regeringen kigger ind i og søsætter en række initiativer, der skal gøre, at sådanne sager muligvis opdages langt tidligere.

Forleden, og inden omtalte sag kom for dagens lys, talte jeg med én om netop disse misbrugssager. Om det uhyggelige i disse sager, hvad der skal/bør gøres og om en verden, hvor nogle (heldigvis få) misbruger deres børn samtidig med, at der går mange barnløse omkring, som bare vil gøre alt for at få et barn og ikke mindst alt for give det en tryg og lykkelig barndom og opvækst - som netop alle børn har krav på.

Et barn har krav på beskyttelse, og det er altid værd at huske på, at børn, og for den sags skyld husdyr, ikke selv har valgt at bo hos én, og derfor skal man behandle dem ordentligt og opføre sig ordentligt og redeligt. Længere er den ikke. Længere er den ikke....

Ingen kommentarer: