onsdag den 12. oktober 2011

Danske guilty pleasures


Guilty pleasure defineres ofte som noget, du finder glæde i, men at det er en smule flovt og dårlig smag.

Og guilty pleasures er der mange af - også i musikkens verden. P.t. får tre danske sange en del airplay, og som alle taler til mit pophjerte.

Fælles for dem er, at der er tale om mandlige kunstnere eller DJ's, som har allieret sig med smukke kvindestemmer, og hver gang, jeg lytter til dem (eller for den sags skyld andre popsange og/eller guilty pleasures), genkalder jeg journalisten Torben Billes ord i en artikel om Carpenters i det forlængst hedengange musikblad Blender: "De sange reddede mig nemlig fra pseudointellektualismens sene, seje død".


Men her er de:

Clemens feat. Julia Maria
Clemens er ingenlunde den bedste rapper, men Julia Maria tilfører sangen et stænk af pop og melankoli, og gør sangen til en ørehænger. "Det er lidt for sent, det går op for dig, at du har satset alt, men ingen satsede på dig".



Svendstrup & Vendelboe, feat. Nadia Malm
Jeg er ingenlunde den dansende type, men den her får mig lyst til at danse. Eller i det mindste vippe lystigt med den ene fod. Igen en ørehænger, der ret beset gør mit høje humør endnu højere.



Morten Hampenberg & Alexander Brown, feat. Stine Bramsen
Indrømmet, jeg har en svaghed for Alphabeats Stine Bramsens stemme. En svaghed, der kan irritere mig....men anyhoo, i den her er den i sit rette element, og et nummer, der ret beset også kunne have været spillet på diskotekerne i Calella, da jeg var dernede i 1986....


Og nu vil jeg danse videre, og om få måneder har jeg glemt sangene igen, men det gør dem ikke ringere af den grund!

3 kommentarer:

rene sagde ...

Ja, så er det man kan gå til bekendelse; kender ikke nogen af de her du nævner, men kategorien er ret sjov:
Jeg er nok mere her: http://www.youtube.com/watch?v=HvucHgwjMFQ&oref=http%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fresults%3Fsearch_query%3Drune%2Brk%2Bclara%2Bn%25C3%25A5r%2Btiden%26aq%3Df&has_verified=1
Jeg vil hellere lave en anden definition; det som du kan li’ men som aldrig ender på dine hylder. Jeg har haft en svag, hed passion for pink – mes tpå grund af hendes store selvironi, men det her link ovenfor kan ikke gøre det så satans svært at være pladeselskabsdirektør?
Den her må også nævnes, selvom det vel nærmest er en kliche:
http://www.youtube.com/watch?v=SHuWj6ycquQ&feature=related
og så var der også en med to piger, der synger om byen, mens de står på et tag, men dem kan jeg ikke huske, hvad hedder, så derfor ikke noget link 
men kategorien er sjov. Det er en omvendt supertramp/saga/toto/deeep purple/led zeppelin/you-name-it; noget mange slet ikke finder flovt eller forbundet med dårlig smag, men som jeg absolut ingen glæde finder i 

tak for kategerien – der er jo også en udenlandsk, er der ikke?

Søren Nielsen sagde ...

Medina kan jeg godtage, men den anden, du linker til, får mine ører til at bløde ;). Og jeg må være skyldig, hvad angår pigerne på taget. Og så finder jeg også glæde i Toto, Supertramp med flere :). Og ja, der kan være varianter af guilty pleasures-kategorien.....

rene sagde ...

ja, det med at være helt derude, hvor det er marginalerne, der nok afgør om men er med eller ej, skiller nok hurtigt og kraftigt. Forstår dog ikke de blødende ører. Det er en af de melodier - synes jeg - der får det at være pladeselskabsdirektør til at synes som verdens letteste job :-)