torsdag den 8. december 2016

Farvel til Kent #4

"Den sista sången" fader ud, og alt er slut
Som jeg, efterhånden, har skrevet et par gange i dette forum, siges der i denne tid farvel til Verdens Bedste Band, Kent. Og for mit vedkommende sker det blandt andet også med tre koncerter med bandet. Eller skete - for søndag aften i København sluttede det hele. Efter, at jeg forinden også havde oplevet dem i Malmö og Aarhus.

Tre koncerter med samme band indenfor kort tid, kan lyde af meget, men ligesom når du genser en god film, foldede nuancerne sig ud og du lagde mærke til noget forskelligt fra gang til gang. Og hver koncert stod som et unikt statement. Et unikt farvel.

Fælles for koncerterne var, at alt gik op i en større helhed. Nordisk melankoli, visuelle effekter og sætliste.

Den nordiske melankoli er selve bandets DNA - både i sang, tekster og musik. Sangene kredser om tab og længsel, Joakim Berg synger fra dybeste af sit hjerte, og han og resten af bandet orkestrerer guitar, bas, trommer og synths i et samspil, der både rummer det storladne og det afdæmpede.

De visuelle effekter spillede smukt sammen med sangene, og gav den her helhedsfølelse - det var ikke "bare" et lysshow, men filmiske effekter med børn, hest, tigre og naturens elementer.

Sætlisten var skåret over bandets sidste album, men med fine afstikkere til bagkataloget. Den var stort set enslydende for alle tre koncerter, men alligevel med nogle udskiftninger. Og gav mig mulighed for at genopleve sange, jeg ellers havde glemt med dem. Bevares, der manglede mange, men sætlisten hang satans godt sammen. Også for de ældre sange, der var blevet skåret over skabelonen for det nyere og mere elektroniske udtryk, bandet har haft de senere år.

når jeg nu tænker tilbage, sidder jeg igen med en klump i halsen og gåsehud. Det blev et mere end værdigt farvel, og tiden må vise, hvilken vej bandets medlemmer nu går. Jeg håber, de fortsætter ad musikkens vej.

Tak for alt til Verdens Bedste Band. Tak for musikken. Tak for oplevelserne.

mandag den 5. december 2016

Jul 2016

Foruden deres almindelige udvalg, sender Willemoes hvert år en særlig juleøl på markedet. Og som ofte er langt mere interessante end de øvrige i deres sortiment.

Det gør sig også gældende for 2016-udgaven. Opskriften skifter for hvert år, og denne gang er der tale om en Imperial Doppelbock. Jeg er de senere år stået af på bock-øllen, men den her kommer gennem nåleøjet.


Den holder 8,2%, og er nærmest som en blanding af en Black IPA og en stout/porter.


Den er meget fyldig i smagen. Og den forholdsvis høje alkoholprocent gennemtrænger ikke smagen. Den er overraskende bitter, og med noter fra kaffe og lakrids.

Den er ikke så sød, som andre juleøl kan være, og den brændte eftersmag, giver mindelser om vinter og brændeovn. På den gode måde.

Den vil nok kunne gå til julefrokosten eller andestegen, da den er kraftig i smagen, men uden at fylde FOR meget. Jeg vil dog foretrække den uden ledsagelse.

Jeg har gemt en flaske af den, og den får lov til at lagre et par år før, at den bliver åbnet.

Alt i alt viser Willemoes med Jul 2016, at de fortsat har en god plads i det danske øllandskab.

Øllen blev købt i SuperBrugsen i Ringsted.

Skål!

onsdag den 30. november 2016

Årets koncerter - og et kig fremad

Kent takker af
På søndag - når Kent giver den udsatte koncert i Forum - slutter koncertåret. For mit vedkommende. Det har været et af de mest hektiske i mange år. Sjældent har der været så mange koncerter i kalenderen, og min koncertbegejstring blev vakt til live igen. Stærkt motiveret af, at jeg har en kæreste, som deler min koncert- og musikinteresse.

Det blev til to festivaler, hvor jeg for første, men ikke sidste gang, besøgte Northside, ligesom den vanlige Roskilde blev lagt i kalenderen. Jeg var til nedbarberede koncerter med Mikael Simpson og Jakob Bellens, og storladne med Muse og Coldplay. Jeg fik lagt både Kent og Lars H.U.G. i graven, og flere kunstnere oplevede jeg flere gange - som eksempelvis Kent, Blaue Blume, Choir Of Young Believers, Velvet Volume, Wangel, Massive Attack og Jakob Bellens.


Og ikke mange koncerter faldt igennem. Årets største skuffelse blev The Cure, der bare ikke ramte, men i stedet blev tamt og langstrakt.


2017 bliver, givetvis, lige så hektisk. The XX, Jonah Blacksmith, Skunk Anansie, Sort Sol og Depeche Mode er allerede i kalenderen. Og så er der årets festivaler - Heartland, Northside, Roskilde og Haven spiller alle med musklerne, og det eneste, der er sikkert er, at jeg ikke snupper dem alle!


Jeg runder af med min top-10 over årets koncerter:

  1. Kent - Malmö, Aarhus og København (ja, den sidste er ikke spillet endnu, men om de så spillede på panfløjte i 3 timer, vil den stadig stå som værende blandt de største og bedste koncerter)
  2. Velvet Volume på Northside
  3. Jonah Blacksmith på Roskilde
  4. Ukendt Under Andet Navn i Møstings Hus
  5. Lars H.U.G. i Store Vega
  6. The Minds of 99 i Store Vega
  7. Blaue Blume på Tapperiet
  8. Suede i DR Koncerthuset
  9. Iggy Pop på Northside
  10. New Order på Roskilde

mandag den 28. november 2016

The Stay Puft - Christmas Edition

Det Lille Bryggeri har igen i år sendt en god portion juleøl på gaden - tæller jeg korrekt, er der tale om 12 forskellige. Hvis Shadow Brew medregnes.

Én af dem er The Stay Puft - Christmas Edition. Original-versionen har jeg kun smagt én gang - på årets Ølfestival - så jeg skal ikke kunne sige, hvor meget den er "lavet om".


Der er tale om en Imperial Stout på hele 12,5%, men de mange procenter skærer ikke igennem. Øllen er meget fyldig og rund, og sødmen var de marshmellows, der er tilsat, er velafbalanceret. Det gør, at den ikke bliver for klæg.

Det julede kommer fra de appelsiner og mandler, der kigger frem, når først marshmellows har lagt sig.

Det er muligt, at der er tale om en juleøl, men julen varer også lige til Påske - og mere til, og The Stay Puft kan nydes hele året. Så god er den.

Der er så absolut tale om en nydeøl, og skulle den endelig have ledsagelse af "fast føde", må det være julekonfekten, dadler og figner.

Med andre ord, har René Hansen og Det Lille Bryggeri gjort det igen - lavet en øl med stor smag og som skiller sig meget positivt ud fra mængden. Jeg har én mere stående - den får lov til at lagre i nogle år.

Øllen blev købt i Den Lille Gaardbutik i Bringstrup lidt udenfor Ringsted.

Skål! 

torsdag den 24. november 2016

Og andre svenske bands....

Nu er der, også musikmæssigt, andet i verden end farvel til Verdens Bedste Band, Kent. Og to "landsmænd" har da også nye albums ude, og begge imponerer ganske meget. Så der er fortsat håb for den svenske musikscene, post-Kent.

The Radio Dept. bryder med Running Out Of Love 6 års pause, og deres returnering til musikscenen, er mere end velkomment. Lyden er mere poppet, men fortsat drømmende, og inspirationen fra støjrocken, kan fortsat anes. Tempoet er skruet meget ned, og vokalen skubbet endnu mere i baggrunden, og hver sang er nærmest som skåret til den årstid, albummet er udkommet i. Stille, mørk og kuldslået. Det absolutte højdepunkt er Occupied, der strækker sig over 7:19 minutter, men alle albummets 10 sange står krystalskarpe.


Er tempoet nede hos The Radio Dept., er det til gengæld skruet gevaldigt op hos Hurula, der med Vapen Till Dom Hopplösa, har deres andet album på gaden. Bandet har jeg fået færden af via Jens Unmacks blog - som så ofte før. Hurula spiller i krydsfeltet mellem punk og pop. Der vrænges og støjes, men er samtidig satans melodiøst - som på Kom Över Nu, der lyder som noget, Kent (!!) eller danske Raveonettes kunne have lavet.


The Radio Dept. gæster København til januar, men begge bands skal være mere end velkomne på Northside eller Roskilde. Jeg ville i hvert fald sætte pris på at opleve deres sange live, og de fortjener et stort publikum.

To af årets bedste albums. Slet og ret!

Jeg runder af med de vanlige smagsprøver:




tirsdag den 22. november 2016

Juleøl

Et af de bryggerier, der let bliver overset i mylderet af de mere innovative, er Herslev Bryghus. Men det laver godt øl, og det beviser de også med deres Juleøl.

Øllen holder "blot" 6%, men er ganske fyldig i smagen. Ved den første tår, virker den meget sød, men langsomt sniger der sig en smule bitterhed ind, og afbalancerer øllen på god vis.

Den er ikke så julet i smagen, som så mange andre juleøl, men appelsin og vist også marcipan titter frem.

Den er ikke i nærheden af bryggeriets anden juleøl, Stjernebryg, der fortsat er blandt de bedste juleøl, der kan opdrives, men er at tælle blandt de mere glimrende. Og modsat "søsterøllen", vil Juleøl fungere rigtigt godt til julebordet - hvad enten det er koldt, lunt eller varmt

Øllen blev købt i Irma i Ringsted.

Skål!

torsdag den 17. november 2016

Farvel til Kent #3

På sin mere end glimrende blog, tager Jens Unmack også afsked med Kent. Blandt andet med kåring af de bedste albums med bandet. Her er hans eget bud, og her er læsernes.

Jeg er ikke helt enig i bedømmelserne. Eksempelvis synes jeg, at han og læserne er urimeligt hårde ved bandets seneste - og sidste album.

Så - for en god ordens skyld - har jeg lavet mit eget bud:


  1. Du & Jag Döden (2005)
  2. Tigerdrottningen (2014)
  3. Hagnesta Hill (1999)
  4. Vapen & Ammunition (2002)
  5. Röd (2009)
  6. Da Som Nu För Alltid (2016)
  7. Tilbaka Till Samtiden (2007)
  8. Jag Är Inte Räd För Mörkret (2012)
  9. Isola (1997)
  10. En Plats I Solen (2010)
  11. Verkligen (1996)
  12. Kent (1995)

Lad mig runde af med en sang fra deres bedste album: